26 virksomheder på charmeoffensiv over for kommende elever

26 virksomheder på charmeoffensiv over for kommende elever
01. 02 2018
Elever fra Learnmark Business mødes den 8. februar 2018 med 26 virksomheder. Målet er, at virksomheder og Business-elever ser hinanden an, inden de indgår aftaler om en elevplads.

Lokale og landsdækkende virksomheder søger elever inden for detail, handel og kontor. Derfor deltager 25 lokale virksomheder og landsdækkende detail- og handelskæder i en jobmesse på Learnmark Business torsdag den 8. februar kl. 9.00 på Strandpromenaden 4c, Horsens.
 Til jobmessen kan virksomhederne komme i dialog med potentielt kommende elever, og eleverne fra Learnmark Business kan få mere viden om, hvor deres drømmeelevplads findes.
 Trine Løkkegaard, erhvervskonsulent på Learnmark Business, står sammen med kolleger bag jobmessen, og interessen for at deltage i jobmessen bekræfter hende i, at der er elevpladser inden for detail, handel og kontor til dem, der kan og vil.
 - Jeg hører fra flere virksomheder, at de er klar til at ansætte elever så hurtigt som muligt. Her er jobmessen en god mulighed for, at alle kan se hinanden an og etablere den første kontakt. Der er de seneste dage kommet flere virksomheder til, og jeg er glad for at så mange bakker op om jobmessen – god kontakt til erhvervslivet er meget vigtigt for os, understreger Trine Løkkegaard.
 I jobmessen deltager også elever fra Learnmark Gymnasium HHX, der overvejer at søge en elevplads efter deres studentereksamen.
 HK har også en stand på jobmessen, hvor eleverne kan få information om fx ansættelses- og ferievilkår.

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!