36 Østbirkpiger på vej ud i rummet

36 Østbirkpiger på vej ud i rummet
24. 04 2017

Jorden begynder at ryste. Motorerne larmer. Raketten er klar til afgang og stiger op fra Østbirk Stadion.
 Sådan lød udsigten søndag kl. 14, da 36 glade piger tog DBU’s Pigeraketten ud i rummet med leg og fodbold i det lidt kølige og luftige forårsvejr.
 Pigerne stifter blandt andet bekendtskab med Mælkevejen, Saturn og Solen og DBU’s instruktører er med til at guide hele vejen igennem solsystemet mod den sidste og afgørende opgave: at samle nøglen til klubhuset.
 Som noget nyt var der etableret et forældreunivers for Mor og Far, der naturligvis er velkomne til være med til det hele, og når eftermiddagen er veloverstået, er der masser af information at hente om dét at være medlem af en fodboldklub.
 Niclas, DBU’s udsendte, forklarer at der er ændret en kende i koncept 2017. Tidligere var de mest fodboldrelaterede øvelser i sidste halvdel af rumekspeditionen, der varer 3 timer. Det er i år ændret til en mere ligelig blanding af fodbold og leg, så pigerne ikke brænder alt krudtet af inden der skal trilles med boldene.
 I søndags stod en masse frivillige ØIF’ere klar som astronauter til at guide pigerne og pigefodboldtræner Peter Knudsen, der er lokalansvarlig leder for raketbesøget, stod klar til at fortælle om at spille pigefodbold i Østbirk IF. Peter brugte talegaverne flittigt, for han kunne godt bruge lidt flere piger, specielt i alderen 8 til 12 år og håbede derfor at turen i rummet også gav de nye fodboldspillere lyst til at være med på et af fodboldholdene.

Se film her!

winkGiv Østbirk Avis Østjydsk Avis et like her, så får du nyhederne på Facebook!

Sorry, you need to install flash to see this content.