465 gymnaster til forårsopvisning i Gedved

465 gymnaster til forårsopvisning i Gedved
12. 03 2017

Vejene omkring Gedvedhallen var fyldt med parkerede biler lørdag eftermiddag. Selv de nye veje i udstykningen Akset og Strået blev udnyttet til parkering af de mange som havde fundet vej til Gedvedhallen og den årlige forårsopvisning i GFG.
 Hele 465 gymnaster var på gulvet i et tætpakket program med 12 hold. Og det er store gymnastikhold der præsenteres i Gedved. Det største var som rosinen i pølseenden Seje Damer/Friske Gutter, som gav den første opvisning af flere. Holdet tæller hele 140 voksne gymnaster, og går i træning til det forestående Landsstævne.
 Men også de øvrige hold er store. De fleste med over 30 deltagere viser at den aktive forening i Gedved har et godt tag i børnene. Via små opvisninger på traditionel gymnastikopvisnings-vis, viste Larverne, Brumbasser, Vildbasser, Power Girls og alle de andre hold, hvad de har arbejdet med i løbet af sæsonen til store klapsalver fra det talstærke publikum.
 Gymnastikforeningen Gedved fejrer i år 25 års jubilæum - og som altid uddelte foreningen årsnåle til gymnasterne. 5 års nåle og 10 års nåle og endda en 15 års nål til Thea Sandvej Møller - en nål som foreningen egentlig ikke har, men valgte at markere med en rose.
 Modtagerne af 5 års nålen er: Anja Sørensen, Aron Roobathasan, Emma Møller Mikkonen, Johanne Ørbech, Katrine Enemark Højen, Kristine Hebsgaard Nielsen, Lykke Pedersen, Lærke Nørgaard, Magne Schou Vigild, Mathias Eisborg Fischer, Mathilde Katrine Laridsen, Mie Nygaard Friis, Noah Jensby Kristiansen, Rebecca Hammeken Buch, Simone Stokholm Petersen og Smilla Maria Hornshøj Bengaard. 10 års nålen modtog Aske Ying Sandvej Møller, Astrid Voldby Sørensen, Caroline van Heese, Caroline Onsager, Emma Madsen, Eva Husballe, Ferderik Enemark Højen, Laura Hentz, Maja Lucia Bekker, Mathilde Hersted Sidelmann, Nicoline Skandbo Sørensen, Oliver Simonsen og Siri Marie Søgaard.

Se film her!

winkKan du li' vores artikler, giv os et like her!

Sorry, you need to install flash to see this content.