6.B fra Egebjergskolen vandt Skole-MGP



Det var 6.B fra Egebjergskolen og coach Christine Skou, der løb med førstepladsen i Skole-MGP på Horsens Ny Teater fredag eftermiddag.
 9 skoler deltog i konkurrencen og imponerede hver især dommerpanelet, bestående af musikerne Knud Lindhard, Anders Boysen og Louise Juul, der var sat på en svær opgave med at snævre det 9 skoler store felt ind til 2 i finalerunden, hvor Egebjergskolen fuld fortjent vandt diplom, og 1. prisen - en klassetur i biografen.
 Forud var i ugens løb trænet rundt på skolerne, og iøvrigt ganske imponerende, sagde Christine Skou, der sammen med Nana Jacobi og Kristian ”Ufo” Humaidan var coach - hver for 3 skoleklasser.
 - På blot 4 timer skal klasserne skrive en tekst, melodi og performe.
 I ugens løb havde coachene været på skolebesøg rundt i klasserne. Og det blev et flot show og en spændende og oplevelsesrig dag på HNT for eleverne, hvor Szhirley med sikker hånd styrede forløbet fra scenen.
 Til at opvarme salen dukkede Barthelot fra DR3s ”Morgengymnastikken” op, og sørgede for at hele salen kogte allerede inden Skole-MGP for alvor gik i gang.
 Setlisten på HNT var:
 1) 6.B fra Egebjergskolen v. Christine Skou / Vi Er Venner.
 2) 6.B fra Østerhåbskolen, Torstedafdeling v. Nana Jacobi / Hvis Nu.
 3) 4.B fra Lundskolen v. Kristian Humaidan / Jeg Er Fri.
 4) 6.C fra Højvangskolen v. Christine Skou / Fiel Alive Tonight.
 5) 5.X fra Østerhåbskolen, Hattingafdeling v. Nana Jacobi /Stop Det.
 6) 5.A+B fra Langmarskolen v Kristian Humaidan / Du Er Min Allerbedste Ven.
 7) 5.A fra Østerhåbskolen, Torstedafdeling v. Christine Skou / Vores Klasse.
 8) 6. klasse fra Tøninng/Træden Friskole v Nana Jacobi /Ha’ Det Sjovt Sammen Med Vennerne.
 9) 6.B fra Østbirk Skole v. Kristian Humaidan / To Mer’ End En.
 Efter de ni imponerende sceneshows måtte dommerne på den nærmest umenneskelige opgave at udpege 2 finalister. Imens var dagens aktører budt på pausesnacks, og et kvarter senere gik dommerne på scenen og nærmest nødtvungent offentliggjorde at finalisterne var ”Vi Er Venner” / 6.B, Egebjergskolen og ”Stop Det” / 5.X Østerhåbskolen.
 Borgmester Peter Sørensen overværende finalen og kunne efter finalisterne endnu en gang havde ”fyret den af” på scenen på rigtig Grand Prix Manér åbne kuverten med vindernavnet. Og Peter Sørensen var allerede i supergod Grand Prix stemning. Han havde grangiveligt ret da han bebudede at dagens show lød betydeligt bedre end da han selv sang live på TV tidligere på dagen, til stor morskab for alle i salen.
 Og så kunne Egebjergskolens ”Vi Er Venner” kåres som vindersangen dagen før ”det rigtige” Melodi Grand Prix samlede hele Danmark i Horsens.
 Jubelen var stor og på behørig vis blev vinderne fejret af hele salen.
 Skole-MGP var arrangeret i samarbejde mellem Horsens Kommune, DR og Horsens & Friends. Der var helt fortjente roser til medarrangørerne fra Peter Sørensen samt til dommere, coach’es og ikke mindst de entusiastiske musiklærere rundt på skolerne.

smileyFå de lokale nyheder på Facebook - giv Østbirk Avis Østjydsk Avis et like her!

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024