Åbent hus i Østbirk Præstegård med stenhugger Filip Møller

Stenhugger Filip Møller
Stenhugger Filip Møller
Åbent hus i Østbirk Præstegård med stenhugger Filip Møller
20. 08 2019
Kom og vær med til hyggeligt uforpligtende samvær i Præstegården, torsdag 29. august kl. 10.30 - 12. Hver gang, når klokken har passeret 10.00 begynder folk at stimle ind i Præstegården og præst Lone Buhl er klar til at tage imod. Dette er jo ingen sag for præsten - for et væld af frivillige damer er mødt ind fra morgenstunden af og har sørget for at, der er dækket borde og lavet det bedste tarteletfyld man kan drømme om.

Hver eneste gang når klokken er 10.30 og vi går i gang er Præstegården fyldt op af alle mulige skønne mennesker og en god stund bliver det altid.

Snakken går og der synges fra Højskolesangbogen, der spises tarteletter og drikkes kaffe. Præsten har lavet en lille quiz med fine gevinster til.

Denne gang vil fortælleren være vores lokale, stenhugger Filip Møller. Filip vil fortælle os om sit liv med sten i sorg og glæde. Filip vil også vise billeder på det store lærred.

Tarteletter, øl, sodavand, kaffe og kage - samlet betaler enhver 30 kr.

Alle er så hjertelig velkomne!