Affaldsbeholdere skaber forvirring



Borgere uden for Horsens Midtby kan – alt afhængig af deres nuværende tømningsdag - tage deres nye affaldsbeholder i brug i perioden fra den 21. til den 25. september.

De nye affaldsbeholdere popper nu op overalt hos borgere, der bor uden for Horsens Midtby, men selvom beholderne ér afleveret, må de endnu ikke tages i brug.
 - Nogle borgere bliver lidt forvirrede over, hvornår de må tage de nye affaldsbeholdere i brug, men affaldsordningen træder først i kraft fra den sidste uge i september. Det vil sige, at borgerne først må tage beholderne i brug fra den 21. til den 25. september alt afhængig af, hvilken ugedag de i dag får hentet affald, fortæller Anne Dorthe Christensen, Affald og Trafik.
 Hun tilføjer, at renovationsfolkene den sidste dag lægger en seddel i de gamle beholdere med besked om, at affaldet nu er tømt for sidste gang i de gamle beholdere, og at borgerne fremover skal bruge de nye.
 Alle ejendomsejere uden for Horsens Midtby vil i slutningen af september få et brev med oplysninger om de nye tømmedage.
 - Hvis borgerne gerne vil af med deres gamle beholdere, kan de bestille afhentning på www.horsens.dk/gammelstativ med ønske om at få stativet hentet. Vi giver efterfølgende borgerne besked på mail eller sms, hvornår det hentes. Borgerne kan også beholde stativet, eller de kan vælge selv at aflevere det på genbrugspladsen, fortæller Anne Dorthe Christensen.

enlightenedKlik her og bliv ven med Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook.

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024