Jeg har bevidst valgt en skole, hvor der er hold på driften, og som er klar til at arbejde med at indfri de øgede forventninger, siger Flemming Langwitz Smith, der om kort tid starter i jobbet som skoleinspektør på Hovedgård Skole. Foto: Vibeke Juul
Hvad får en lærer til at forlade sit job som strategisk leder på rådhuset til fordel for et job i marken - som førstemand på en landsbyskole?
- Jeg har selv gået i landsbyskole, så det virker tiltrækkende at komme tilbage, lyder hans eget umiddelbare bud på det.
Men der ligger selvfølgelig mere bag.
Flemming Langwitz Smith har mange gode grunde til pr. 1. september at skifte sit job som leder af Tværgående Enhed for Læring ud med jobbet som skoleinspektør på Hovedgård Skole.
Men én grund vægter særlig tungt: børnene. Dem vil han gerne tættere på.
Som strategisk leder har han siden 2005 udviklet teorier for læring bag sit skrivebord på rådhuset. Nu er tiden kommet, hvor han selv vil ud og afprøve dem.
- Jamen, det bliver da på mange måder noget nyt at skifte tegnebrættet ud med praktisk virkelighed, men jeg glæder mig rigtig meget, fortæller Flemming Langwitz, der er uddannet håndværker, senere lærer og gerne sætter en tyk streg under, at hans skoletaske er fyldt med ambitioner, krav og forventninger.
Krav om resultater
Tidspunktet for hans skifte er selvfølgelig også valgt med omtanke.
Med indførelsen af den nye reform bobler alting af muligheder for at skabe endnu dygtigere elever. Faglighed og trivsel står højt på hans dagsorden. Og især personlig mestring. Samtidig vil han godt lige have med, at reformåret ikke er et prøveår.
- Skolereformen er en omfattende reform, og det tager tid, før ting virker. Vi skal udvikle på de nye elementer i skolen, eksperimentere og prøve af – med fokus på hvad der virker. Vi vil arbejde mere målstyret, som det hedder. Det vil sige, at vi sætter tydelige og klare læringsmål op for det, der skal foregå i undervisningen, og vi følger op på, om eleverne når målene.
Og vejen til målene kommer langt fra til kun at udgå fra inspektørens kontor, understreger han.
- Det betyder sådan set ikke så meget for mig, hvordan mit kontor ser ud, for jeg kommer ikke til at sidde der ret meget. Synlig ledelse - og medarbejder- og elevinddragelse – er altafgørende for endnu bedre resultater, så alle - elever, lærere og pædagoger - skal vide, at jeg er der, siger Flemming Langwitz og uddyber dét med synligheden:
- Ingen skal naturligvis opfatte min tilstedeværelse som en form for kontrol men mere som udtryk for en stor nysgerrighed over for, hvordan vi sammen kan udvikle skolens undervisning, så eleverne får mere ud af den. Derfor vil jeg lave aftaler om besøg med elever, lærere og pædagoger, ligesom jeg løbende klart og tydeligt vil kommunikere med dem om resultater og mål.
Fælles skolevæsen
Reformen lægger op til, at der konstant skal følges op på målene, og her er Flemming Langwitz også helt på det rene med fremgangsmåden.
- Vi skal spørge hver enkelt elev: hvad er DIT mål? Hvordan lykkes DU med at nå dem? Og så skal elever, forældre og personale forpligte sig på, at det sker. Der er meget, børn skal lære i skolen, men børn er forskellige, og de har forskellige indgange til at lære. Alt det skal jeg som skoleinspektør være lydhør over for og understøtte, siger Flemming Langwitz og tilføjer:
- Politikerne i Byrådet har store forventninger til skolerne og med god grund. Skolen er på mange måder det sted, hvor grundlaget for det videre liv udvikles – på alle måder både fagligt, personligt og socialt. Vi tror på hvert barn, og vi tager opgaven på os.
