Bedre muligheder ved generationsskifte



Den nye erhvervspakke giver bedre muligheder ved et generationsskifte. Grænsen for, hvor stor en del af medarbejdernes løn, der må udbetales som medarbejderaktier, forhøjes fra 10 til 20 procent. Her kan man nu i højere grad langsomt overdrage sin virksomhed til medarbejderne - eksempelvis ledelsen.

I Arbejdsgiverne ser vi det som en ekstra handlemulighed for virksomhedsejeren, der kan anvendes i god tid inden et generationsskifte. Ofte ser vi, at virksomhederne står med lidt begrænsede muligheder, når de skal forberede en overdragelse.

Fra politikernes side har tanken været at gøre medarbejderaktier mere udbredte med henblik på de nye, mindre vækstvirksomheder, der ofte er udfordrede på likviditeten. Medarbejderaktier giver her mere spillerum. Men det kan tjene flere formål og gavne både nye virksomheder, og dem der står overfor et generationsskifte.

Erhvervspakken, som regeringen har vedtaget sammen med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre, giver også muligheden for et fradrag for indskud i små og mellemstore virksomheder. Konkret lemper man beskatningen af midler, der investeres, så man fra 2019 kan fradrage investeringer for op til 400.000 kr.
Her vil man gøre det lettere at investere og lettere for virksomhederne at tiltrække risikovillig kapital. En lempelse der uden tvivl falder på et tørt sted. Samtidig vil fradraget have en positiv effekt ved et generationsskifte. 
I Arbejdsgiverne ser vi medarbejderaktier og fradrag som en kærkommen mulighed for at motivere medarbejderne. I mange virksomheder kunne man have gavn af at udviske grænsen mellem ejere og medarbejdere en anelse. Her vil man kunne give medarbejderne mere ejerskab til gavn og tilfredsstillelse for begge parter.
yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024