Bierfest i Østbirk i festlig udklædning

Bierfest i Østbirk i festlig udklædning
03. 04 2016

Lørdag aften var Østbirkhallen pyntet til Stadthalle Ostbirk for 3. år i træk. 720 festklædte gæster, mødte op i højt humør og festede til tysk schlagermusik i kædedanse, fællessang, og naturligvis øl i store glas og mængder.
 Igen var Østbirkhallen omdannet til 16 tyste delstater i festlig udklædning for festdeltagerne, hvor næsten alle møder frem Lederhosen og Heidi kostumer.
 Gadebilledet i Østbirk er ganske fornøjeligt i timerne op mod kl. 16, når hallen slår dørene op, for flere steder begynder festen før festen allerede kort ud på eftermiddagen, hvor mænd og kvinder incognito vandrer rundt i gaderne.
 Det er 3. år i træk at Østbirkhallen samler over 700 deltagere til oktoberfest i foråret, og man vi efterfølgende evaluere om det, som nu nærmest er blevet en tradition, har holdbarhed til at fortsætte. Skal man dømme efter festen i lørdags, er der ingen tvivl hos deltagerne, festlighederne er bestemt ikke mindre som årene går.
 Top Seven varmede festdeltagerne op omkring den velvoksne wienersnitzel med skål, fællessang og kædedans, og allerede inden hovedrettet dansede alle rundt i hallen.
 Som aftenen går, går også musikken over i mere populære melodier, og de 7 timers non stop bal runder f.eks. også Kim Larsen hits i en flot kopi af originalen.

winkGiv Østbirk Avis Østjydsk Avis et like her, så får du nyhederne på Facebook!