Big party for flere hundrede internationale studerende og horsensianere



Tina Drescher Flinker og Connie Carstensen inviterede den udenlandske studerende Virginia Dumbrava fra Moldavia på en middag.

”Dine with af dane” og ”get a local buddy”. Det hele kulminerende i et brag af en fest.
 Det er bare nogle af ingredienserne i velkomsteventen Exploring Horsens, som holdes fredag den 12. september fra kl. 15.00.
 Bag arrangementet, som er det første af sin art, står Horsens Kommune og VIA University College. Formålet er at få de internationale studerende til at føle sig velkomne ved at bringe dem tættere på den by, de studerer i og på lokalbefolkningen.
 Andreas Boesen (S), formand for Byrådets Internationaliseringsudvalg, fortæller:
 - En ung mand fra Bulgarien, der studerede på VIA i 3 ½ år, fortalte mig, at når hans venner derhjemme spurgte ham, hvordan danskerne er, så kunne han ikke svare, fordi han ikke havde mødt nogle. Og det er lige netop problemet. Når man er færdig med studiet, er det for sent at komme i gang med at lære dansk og at opbygge et netværk. Derfor rejser man hjem igen. Jeg håber, at arrangementet den 12. september vil være med til at binde bånd mellem danske og internationale studerende, så sidstnævnte i højere grad får lyst til at blive.
 I løbet af Exploring Horsens-dagen kan de udenlandske studerende vælge mellem tre tilbud:
 Dine with a Dane, hvor en lokal dansk familie inviterer på middag for at give et nærmere indblik i dansk kultur – herunder i begrebet hygge.
 Local Buddy hvor de udenlandske studerende matches med danske gymnasieelever, der vil guide dem rundt til byens butikker, caféer, den omliggende natur og øvrige kulturelle oplevelser.
 Det sidste tilbud – Sport og fritid - er for alle studerende uanset nationalitet. Her vil mellem 5 og 10 forskellige lokale sportsklubber og foreninger vise de unge, hvad de kan tilbyde.
 Det hele kulminerer kl. 20.00 med en stor fest i Lunden for alle deltagerne, deres værtsfamilier, lokale kammerater og andre interesserede.
 For at arrangørerne kan lave så godt et match som muligt mellem de udenlandske studerende og de lokale, skal de danske familier og de danske gymnasieelever selv melde sig på banen.
 Der er i alt 4000 studerende på VIA University College. Halvdelen er internationale studerende fra ca. 50 forskellige lande.

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024