Biomasse er fortsat en god løsning i Horsens

Biomasse er fortsat en god løsning i Horsens
23. 08 2019
Det er vigtigt med en debat om, hvornår biomassen er bæredygtig og om den bruges optimalt under hensyn til de lokale forhold – og i Horsens gør vi begge dele. Det siger Lars Goldschmidt og Christian Niederbockstruck - hhv. formand og direktør i Fjernvarme Horsens A/S

Debatten om biomasse som varmekilde er relevant. Men det kræver en nuanceret debat baseret på fakta, siger bestyrelsesformand i Fjernvarme Horsens Lars Goldschmidt, som også er formand for Bornholms Energi og Forsyning.

-Man kan ikke bare dele det op i sort og hvidt. Især to elementer er vigtige – om biomassen er grøn og bæredygtig samt i hvilken lokal sammenhæng, biomassen bliver brugt, siger formanden og uddyber:

-Biomasse kan både være halm og træ, og i Horsens anvender vi kun træ. Biomasse i form af træ er grøn og bæredygtig, hvis den stammer fra restprodukter – altså det træ, der ikke bruges til møbler, tømmer, emballage m.m. Det er træ, som ellers typisk ville rådne op og derved afgive drivhusgasser. Det danske skovareal vokser i disse år, og varmeværkerne hjælper kun med at fjerne det træ, som ikke skulle bruges alligevel, siger han og tilføjer, at en enig skovdyrkerbranche har understreget, at dansk biomasse faktisk er grøn og bæredygtig. Det gælder også den biomasse, der bliver brugt i Horsens.

Samtidig skal man se på de lokale forhold: Hvordan er produktionsapparatet sammensat, i hvilket produktionsmiks skal biomassen indgå, og skal det bruges til grund –, mellem- eller spidsbelastningsperioder.

-Når man ser på disse to grundlæggende betingelser, er der ingen tvivl om, at biomassen i Horsens er en god idé, siger Lars Goldschmidt, og direktør i Fjernvarme Horsens Christian Niederbockstruck supplerer:

-Her i Horsens er biomassen kun et supplement til affald og overskudsvarme, og sådan bliver det også fremover. Al vores biomasse er certificeret og bæredygtigt resttræ fra Danmark og Nordtyskland – ja, vi stiller endda højere krav end certificeringen foreskriver. Biomasse er grundlæggende en overgangsløsning for os, og bliver med tiden backup til sol og vind, siger han.

Desuden passer biomassen som supplerende varmekilde perfekt ind i den store fjernvarmeplan, som er ved at blive rullet ud i Horsens.

-Inden for kort tid har vi over 10.000 nye kunder, som konverterer fra naturgas og olie til fjernvarmen. Her er biomassen det helt rigtige supplement til de øvrige energikilder. Vi kan gennemføre en hurtig konvertering med en velkendt teknologi og med samfundsøkonomisk overskud. Der er heller ingen tvivl om, at biomasse også vil spille en væsentlig rolle om f.eks. 15 år, for vi vil altid have brug for alternativer til at levere varme, når solen ikke skinner og vinden ikke blæser, siger Lars Goldschmidt.

Christian Niederbockstruck supplerer med, at Fjernvarme Horsens løbende indfaser de nyeste teknologier, efterhånden som de bliver driftssikre nok, og at varmeselskabet desuden er godt i gang med at inddrage overskudsvarme. Overskudsvarmen fra HAMLET PROTEIN, der kan tegne sig for 15 % af produktionen, er et godt, aktuelt eksempel.

Det hører også med, at Fjernvarme Horsens allerede driver et affaldskraftvarmeværk, som gennem sit produktionsmønster bidrager til at skabe balance i el-systemet. Det er en forudsætning for, at systemet kan indfase flere fluktuerende energikilder som f.eks. sol og vind.

Debatten om biomasse er bl.a. rejst af en række professorer, som har kritiseret, at biomasse har været fritaget for afgifter. De mener ikke, at man kan være sikker på, at biomassen er bæredygtigt produceret og dermed CO2-neutral. En kritik, Lars Goldschmidt og resten af branchen er uenige i:

- Vil man lægge afgifter på en del af biomassen, bør det kun lægges på det træ, der udelukkende bliver lavet med henblik på at producere biomasse. Og så skal man huske, at energiselskaberne landet over har investeret milliardbeløb i biomasseanlæg. Skal man endelig indføre en afgift, bør det som minimum gøres gradvist, i takt med at anlæggene bliver afskrevet og vi får indfaset andre energiformer, siger Lars Goldschmidt og fortsætter:

-Der er ingen tvivl om, at der med tiden vil komme alternativer, som kan afløse biomassen, men biomasse er en vigtig, supplerende varmekilde at have i baghånden, hvis andre kilder skulle svigte eller stige markant i pris. Samtidig skal man huske, at biomassen – sammenlignet med naturgas og kul – giver en markant CO2-reduktion.

-Vi savner realistiske alternativer til biomassen i debatten – der bliver overvejende talt om store varmepumper. Men de kræver el til driften, og i mange tilfælde vil det være ”sort” el. Det er usikkert, om el-systemet vil kunne klare en voldsom tilvækst af varmepumper og elbiler. Det vil sige, at vi skal øge mængden af el markant, og over halvdelen af dansk el er endnu baseret på kulkraft, siger han.