Birkefest for de unge



DJ Nightlight er kendt for et stort udvalg af tidens musik, lysshow og sprudlende DJ’s med den festglade DJ Jones som erfaren frontfigur, og sidste år satte de eftertrykkeligt gang i den unge afdeling af Birkefestens program torsdag aften.
 Entréen er 90 kr. til årets ungdomsfest i Østbirk, når DJ Nightlight på Birkefesttorsdagen igen fyrer op under ungdommen. I indgangsbilletten er der fri bar - naturligvis non alkohol, men til gengæld med sodavand,  popcorn og chips i lange baner - ad libitum.
 Det er forældrerådet for de kommende 9. klasser på Østbirk Skole, der har tilbudt at arrangere ungdomsdisko i festteltet ved hallen - festen begynder kl. 20.00 og kører non stop til kl. 23.00.
 Festen den 20. august bliver fra 7. og ældre og alle omegnsskolerne bliver inviteret til festen. Overskuddet vil gå til arrangørernes klassekasse.

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024