Bliv i efterlønsordningen

Fra 1. april 2012 er det muligt at fravælge efterlønnen og få udbetalt det indbetalte efterlønsbidrag skattefrit. En mulighed, som det ventes at rigtigt mange danskere vil benytte sig af.
 LRØ’s specialist i socialøkonomi, økonomikonsulent Karen Hviid Christensen, siger, at det for mange mennesker vil være en langt bedre løsning at blive i ordningen og lade pengene stå. Hvis man har indbetalt siden starten på ordningen, er det ca. 64.000 kr.
 Hun får i øjeblikket mange henvendelser fra folk, der er i tvivl om, hvordan de skal forholde sig i forbindelse med efterlønnen og de ændringer, der kommer.
 - Hvis man ønsker at trække sig tilbage før folkepensionsalderen, kan egen opsparing ud fra en økonomisk betragtning ikke konkurrere med efterlønnen.
 - Dog undtaget hvis man har store pensionsopsparinger. Pensionsopsparing på mere end 3.000.000 kr. ved efterlønsalderens start vil som en grov hovedregel gøre efterlønnen mindre attraktiv end egen opsparing, oplyser hun.

Arbejde helt til folkepensionsalder
Hvis man ikke ønsker at gå på efterløn, men i stedet vil arbejde helt til folkepensionsalderen, vil udbetaling af skattefri præmie ved folkepensionsalderens start økonomisk set være fordelagtig sammenholdt med udbetaling af det indbetalte efterlønsbidrag i 2012.

Seniorjob
Når man har ret til efterløn, forbedrer man sin forsikring ved arbejdsløshed i de sidste fem år før efterlønsalderen.
 - Man har i den forbindelse ret til at blive tilbudt et job i kommunen på overenskomstmæssig løn og ud fra egne kvalifikationer, siger Karen Hviid Christensen og tilføjer, at mange ikke er opmærksomme på denne mulighed.
 - Ret til seniorjob forudsætter, at dagpengeretten er udløbet, altså at man har været arbejdsløs i to år efter nugældende regler.
 - Denne forbedrede forsikring ved arbejdsløshed er ikke indregnet i de forskellige beregninger, der skal vise om det er fordelagtigt at blive i efterlønsordning, men den er værd at tage med i sine overvejelser.

Skærper pensionsregler
Karen Hviid Christensen siger, at dem der bør overveje at melde sig ud af efterlønsordningen, er personer født i 1956 eller senere med store pensionsordninger, der ikke forventer at blive arbejdsløse og ikke forventer at arbejde ind til folkepensionsalderen.
 - Hovedpunkterne i de nye regler for efterløn og tilbagetrækning er, at efterlønsperioden forkortes gradvist fra 2018 frem til 2023, hvor man kan gå på efterløn som 64-årig og få efterløn i tre år.
 - Fradraget for pensioner skærpes og der gives den omtalte mulighed for at fravælge efterlønnen og få udbetalt de indbetalte efterlønsbidrag skattefrit, siger Karen Hviid Christensen, der kan vejlede personer fra de enkelte årgange om lige netop deres situation og deres betingelser.