Brædstrup til Danske Junior Mesterskaber

Brædstrup til Danske Junior Mesterskaber
13. 11 2017

Brædstrup Svømmeklub var repræsenteret med to svømmere til de Danske Junior Mesterskaber på kortbane i Aarhus. Et stævne hvor begge svømmere præsterede på rigtigt højt plan og klarede sig godt i flere finaler.
 De danske Mesterskaber på kortbane i svømning blev afholdt fra den 2. november til den 5. november på Svømmestadion Aarhus. Her var Brædstrup svømmeklub repræsenteret med 2 svømmere.
 Begge svømmere præsterede på rigtigt højt plan og svømmede deres personlige bedste tider i 5 ud af 7 løb. Det gik så godt at de også kvalificerede sig til 3 forskellige finaler, 2 C-finaler (top. 17-24 i Danmark) en i 100 Rygcrawl som blev svømmet af Sofie Trekær som endte på en 19. plads. Den anden finale var 100 Brystsvømning, som blev svømmet af Julia Harpøth som endte på en samlet 22. plads.
 Den sidste finale var en B-finale (top. 9-16 i Danmark). Denne finale var 50 Brystsvømning og blev svømmet af Julia Harpøth. Her lykkedes det hende at svømme så hurtigt, at hun vandt B-finalen, med en tid der rakte til en samlet 7. plads til stævnet.
 - Så alt i alt et meget vellykket stævne for svømmerne, hvor det blev meget tydeligt at de kan lege med på øverste niveau i dansk junior svømning. Og det bliver rigtigt spændende at følge deres udvikling det næste lange stykke tid, siger træner Rune Petersen.   

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!