Charmerende vin fra nyt vinland



Mexico er nok et nyt vinland for de fleste danskere, men nybegyndere er de bestemt ikke! I 1525 dikterede den spanske Guvernør af Mexico, at der skulle plantes vinstokke i denne nyerobrede koloni. Det blev så stor en succes, at Kongen af Spanien i 1595 måtte stoppe nyplantninger, da han frygtede landet ville blive selvforsynende med vin! Dette forbud eksisterede i mere end 150 år og hæmmede de indtjeningsmuligheder, der lå for mexicanerne i produktionen af vin. Mexico var spansk koloni i hele 300 år mellem 1521-1821.
 Rent faktisk ligger de ældste vingårde i hele det ”amerikanske” område (gældende for både Nord-, Syd- og Mellemamerika) i Mexico. De bedste mexicanske distrikter ligger i Baja California, i forlængelse af det amerikanske Californien. Baja California, som området retmæssigt hedder, står for ca. 80-90 % af vinproduktionen i Mexico.
 Her i Baja Califorinia ligger da også vinhuset L. A. Cetto, der er landets ubestridte foregangsfirma i udviklingen af mexicansk vin. Firmaet blev etableret i 1928 af den italienske immigrant, Don Angelo Cetto, der medbragte sin vinviden og kunnen fra Trentino i Italien. I dag er det 3. generation, der driver det prestigefyldte vinhus, som i dag har status som Mexicos i særklasse bedste producent.
 I 1951 overtog Don Luis Augustin Cetto roret (anden generation). Den helt store ændring for firmaet kom i 1960erne, hvor Don Luis Augustin Cetto for alvor revolutionerede både firmaet og Mexico som vinland. I denne periode hyrede firmaet Camillo Magoni som winemaker.
 Camillo er her stadig og det var ham, der introducerede Nebbiolo-druen i Mexico. Faktisk har L. A. Cetto den største enkeltmark (132 hektarer) af Nebbiolo uden for Italiens grænser! Da Camilo ankom til L. A. Cetto i 1960erne, var der kun plantet 3 forskellige sorter. Nu har de mere end 30 sorter plantet på de mere end 1200 hektarer. Det gør firmaet til en af de største vinproducenter i landet. Sammen med Allied Domeq sidder de på 75% af den totale mexicanske vinproduktion!
 I 1975 etablerede de et nyt vineri, der betød meget for både logistik og kvaliteten i produktionen. I 1983 sluttede tredje generation sig til firmaet i form at Luis Alberto Cetto, der stadig er frontfiguren i firmaet.
 En anden vigtig person for firmaets succes er eksportdirektøren, Luis Garcia, der i mere end 25 år har rejst kloden rundt for at fortælle importører og journalister om mexicansk vins fortræffeligheder. Vi har haft glæde af Luis’ evner som foredragsholder i mange år, og vi kan sige, at der findes ikke nogen bedre formidler (og charmør) af mexicansk vin end Luis. Så hold øje med, om Luis’ næste vinaften rammer en by nær dig!
 Mexico er ikke en stor nation af vindrikkere. Der bliver kun drukket 1,5 ltr. vin om året (Danmark/12 ltr. om året (2012)). Tilgengæld er Mexico verdens mest Coca Cola-drikkende nation med 225 liter pr. person om året! Mon den statistik hænger sammen med, at nationen samtidig er i en kedelig Top10 over de mest overvægtige folkefærd i verden? Landet har været udsat for, hvad man i disse statistikker kalder; ”Coca Colonization”.
 De charmerende vine fra Mexico overrasker de fleste. Kvaliteten er høj og priserne er mere end rimelige.
 Camilo fortæller om hans syn på Nebbiolo: ”Efter min mening en af druer, der giver nogle af de største vine i verden. Men Nebbiolo modner sent i flasken, så faktisk efterlader du dine penge i 5 år, nogle gange længere. Derfor har den ikke samme popularitet som Cabernet, Syrah eller Pinot Noir. Ikke mange producenter kan lide at vente 5 år med at blive betalt!” (Rhoda Stewart’s Journal on Wine).
 Denne Nebbiolo “Private Reserve” har ligget på franske fade i 16 måneder (60% nye fade), og lagret 2 på flaske før vinen bliver frigivet til salg.
 Skal du gætte ud fra farven, så vil det nok ikke lyde på Nebbiolo. Denne version er meget mørkere i farven. Også smagen adskiller sig fra sine italienske brødre ved at være varmere i stilen og have udtalte blomme- og lakridsnoter. Streft af røde frugter, tørrede blommer, roser, vanilje og fad i duften. Først blød og rund i munden, men så kommer kraften, krydderiet, poweren og den tørre lakrids i eftersmagen. En spændende og anderledes Nebbiolo, der forbløffer alle, som smager den. Kom bare an Piemonte!
 Kan henlægges op til 4-5 år. Perfekt ledsager til stegeretter, grillet kød samt stærke oste. Bør serveres ved 18C.
 Vinen kan købes i SuperBrugsen Østbirk og Gedved i hele december for 99,95, normalprisen er 199,95.

Anmeldelser:
Sølv - Selections Mondiael Des Vins Canada 2014.
Sølv - Taster’s Guild 2014.
Sølv - San Francisco Int. Wine Competition 2014.
Bronze - International Wines & Spirits – London 2014.
5 af 6 stjerner - Dagbladenes Bureau.
yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024