Det bliver ikke lige rundt om hjørnet, at vi får tilpasset de unges valg af uddannelse til efterspørgslen i virksomhederne. Der er netop kommet tal for uddannelsesoptag. De viser, at optaget på uddannelser indenfor naturvidenskab, teknologi og håndværk, de såkaldte STEM-uddannelser, er steget med 145 studerende - svarende til én procent.
Det er den klare hensigt med regeringens teknologipagt, at der i 2020 skal være mere end 150.000 børn, unge og voksne og 250 virksomheder engageret i pagten, og at der om 10 år skal være uddannet 10.000 flere unge med kundskaber indenfor teknologi, naturvidenskab og håndværk. Så hurtigt går det næppe.
Det er synd. For behovet i virksomhederne er enormt. Ikke mindst blandt håndværks- og industrivirksomheder, som vi repræsenterer i Arbejdsgiverne. Her oplever rigtig mange virksomheder, at de må sige nej til ordrer på grund af mangel arbejdskraft. Det skaber mindre vækst og mindre velstand for alle danskere.
Vi skal have gjort de unge interesseret i de tekniske områder allerede i folkeskolen, så de vælger en STEM-uddannelse. Regeringens initiativ med Teknologipagten er et spændende initiativ, men at ændre unges valg af uddannelse, tager både lang tid og en målrettet indsats. Her det vigtigt, at vi alle trækker på samme hammel.
Teknologipagten lægger meget op til et samarbejde mellem skoler, virksomheder og organisationer, hvilket på mange måder er en unik mulighed for at styrke erhvervsuddannelserne. Når skoler og virksomheder kender hinanden bedre, får vi flyttet fokus i folkeskolen til de praktisk faglige uddannelser.
Her er det vigtigt, at virksomhederne selv kommer på banen. Virksomhederne skal udvise interesse for de unge, som vil den tekniske vej. De skal stille deres faglige ekspertise til rådighed for uddannelsesinstitutioner og de studerende. Det skal vi nok hjælpe dem med i Arbejdsgiverne.
Samtidig har vi brug for, at politikerne tager deres ansvar. Politikerne skal stoppe de årlige nedskæringer på uddannelsesområdet. Siden 2016 er alle uddannelser fra erhvervsskoler til universiteter blevet pålagt at spare to procent om året, det såkaldte omprioriteringsbidrag. Det betød 115 mio. kr. mindre til erhvervsskolerne på dette års finanslov, når forskellige ting gik op mod hinanden. Det trækker i den forkerte retning. Og vi risikerer, at Teknologipagten mest bare bliver til pæne ord
