DR Big Bandet spiller spirituals i Horsens



DR Big Bandet inviterer hele Danmark til 50 års-fødselsdag. Foto: Per Morten Abrahamsen

Bag koncerten står DR Big Bandets 'grand old man', Vincent Nilsson, der både står for arrangementerne, dirigerer bandet og er solist på sin basun. Vincent er vokset op med musikken, både i kirkesammenhænge og senere i band-sammenhænge, da sydstatsmusikken fik en revival i 60'ernes Dixieland-jazz - og derfor har arbejdet med at omsætte musikken til DR Big Bandet været et drømmeprojekt for ham!
Turnéen i oktober markerer desuden releasen af DR Big Bandets ny album på Storyville Records med spirituals optaget i DR Koncerthusets Studie 3 i foråret 2014.


Stærk musik med store budskaber
Genren har sit udspring blandt de sorte i sydstaterne og formidler et tydeligt kristen budskab om, at den modstand, man oplever i livet, kan overleves ved hjælp af troen på Gud, som det fremgår i titler som "Nobody Knows The Trouble I've Seen", "Down By The Riverside" og "Sometimes I Feel Like A Motherless Child".
Det er med Vincents ord "åndelig musik med en stærk historie", men musikken fortæller også historien om det stærke fællesskab og de undertryktes kamp mod systemet - en historie alle kan relatere til, og som fremkalder stærke og rørende billeder.
In The Need Of Prayer - DR Big Bandet spiller spirituals fredag 3. oktober kl. 20.00 på Horsens Ny Teater.

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024