Eksamineret Thai-massør åbner i Østbirk

 Chanidapa Sophong Thustrup
Chanidapa Sophong Thustrup
Eksamineret Thai-massør åbner i Østbirk
14. 10 2018
På Karolinelundsvej i Østbirk finder man den nyåbnede thai-massage-klinik Sanae Massage, som tilbyder traditionel Thai-massage samt forskellige varianter.

Massøren er Chanidapa Sophong Thustrup som i daglig tale bliver kaldt Nok. Hun er 49 år gammel og gift med Frank Thustrup som delvist er hendes tolk, da hun lige er begyndt at lære dansk. Samtalen gennemføres på en skøn blanding af dansk, engelsk og fagter.

Nok er uddannet på de bedste massageskoler i Thailand og viser stolt alle hendes uddannelsesdiplomer frem i den hygge klinik. Selve klinikken er indrettet i Frank Thustrups tidligere værksted, men da Nok skulle være selvstændig måtte pladsen opgives og laves om til et varmt og hyggeligt lokale, som dufter af Fjernøsten.

Under vores samtale pointerer Frank Thustrup, at mange ofte tænke på Thai-massage i en anden sammenhæng:

- Mange er af den opfattelse at Thai-massage er intimmassage og der tager de fejl! Det er noget medier og andre har skabt. I Thailand hersker der stor respekt omkring massageformen som har været praktiseret længe. Den er en blanding af flere forskellige former som akupunkturpres, zoneterapi og muskelmassage. Nok plejer at kun klarer de fleste skavanker med få behandlinger og gøre folk symptomfri.

Klinikken tilbyder forskellige former for thai-massage som varer mellem 45 og 120 minutter. Den mest populære er Royal Thai massage, det er en blød form af den traditionel thailandske massage. Her udøver Nok et mindre pres på de forskellige trykpunkter på kroppen og lindrer stress fra muskler, led, sener, fødder, ryg og bringer din krop til overordnet fysisk og mental afslapning.

Kildall

smiley Følg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook