En god og lige folkeskole for alle



Børn tilbringer mange timer i skolen i mange år. Derfor er det enormt vigtigt at have en god folkeskole, som er lige for alle, uanset individuelle resurser og behov. Jeg mener, det er kommunens pligt at forsyne børnene med computere, så alle har de samme muligheder for at udføre skolearbejde. Jeg ønsker flere midler til den daglige drift, som afgør børnenes hverdag. Jeg vil give skolebestyrelserne de bedste muligheder for kortere skoledage inden for lovens ramme. Jeg vil have en lokal arbejdstidsaftale for både lærere og elevers skyld. Jeg vil have sikre skoleveje, så kommunens børn har mulighed for at gå og cykle i skole uden bekymringer om trafik. Jeg drømmer om gratis skolemælk og skolemad til alle børn.
 I årets budgetforlig har vi sikret, at skolerne får opdateret it-udstyr, og at det bliver indskærpet, at alle skoler skal tilbyde eleverne lån af en computer, hvis de ikke medbringer deres egen – også med hjem, hvis de har lektier for. Vi har krævet en pulje til tolærerordninger, som giver mulighed for at hjælpe i klasser, der har behov for det. Men det er små plastre på store sår. Vi kan og skal gøre det bedre, for børnene har kun én barndom.

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024