Enhedslisten Horsens Hedensted



Nr. 1
Lisbeth Torfing - 29 år, Hovedgård
Seniorredaktør og mor til 2 skolebørn. Jeg drømmer om en kommune med muligheder for alle. Jeg drømmer om plads til liv og natur, i byen og på landet. Jeg drømmer om vækst i glæde. Jeg drømmer om tid til kommunens børn, tid til de ældre, tid til de udsatte og tid til at leve.

Nr 2.
Grethe Fyrstenberg Laursen, 61 år, Horsens
Fysioterapeut indenfor psykiatri og handicap. Forælder til 5 børn 17-34 år, heraf 2 hjemmeboende. Som mønsterbryder med mange skoleskift og fattigdom, ønsker jeg at alle mennesker har muligheden for et godt liv fra start og hele livet. Der skal være ordentlige arbejdsbetingelser for kommunens ansatte til at støtte det gode liv for børn, unge, udsatte, handicappede og ældre.

Nr. 3. – Allan Skou Larsen, 65 år, Horsens
Jeg brænder for at bevare vores gamle by med dets 800 års kulturhistorie gemt i bystruktur, kirker, gågade og meget gamle huse helt tilbage fra 1500-tallet.
Derfor har jeg bekæmpet Rådhusrokade og højhuse samt grimme og sjuskede boksbutikker med bilkørsel ind til bycenter. Mit formål er at afbøde skaderne af byrådets forfejlede byplanlægning, hvor samtlige partier undtagen Enhedslisten jo har givet borgmester Peter Sørensen carte blanche til reelt at give det godt og gedigent byggede rådhus væk til private for at købe sig alt for dyrt ind på Via til et nyt rådhus. Rådhusrokaden bliver dyr for skatteyderne og især for de kommende sociale driftsområder, ældre- samt skoleområdet. Vi burde i stedet udvikle disse områder i kombination med at skabe grønne oaser i byen samt udvikle landsbyerne rundt om Horsens. Det burde vi bruge skatteydernes penge på.
En vigtig prioritering for mig, er at kæmpe for at oldtids- kunst- og historiefortælling kommer op på et helt andet niveau, hvor vi kan måle os med de bedste og mest spændende museer i Europa. Det fortjener byens borgere, skolebørn og turisterne som byen gerne vil tjene på. Fængselsmuseets succes skal følges op og nå endnu bredere ud, men det kræver et ambitiøst idegrundlag samt styrkede ressourcer til museerne inde i byen.
Min hjertesag er desuden udvikling af økologien og cirkulær økonomi, så vare og materialer kan repareres og genbruges og så affald bliver en ressource – på et langt højere niveau end nu.
Som tidligere byrådsmedlem, fagforeningsaktiv, byrundviser, foreningsaktiv mv. har jeg stor erfaring med kommunen, kender netværk og de politiske kringelkroge og med min alder har jeg også historien med mig. Jeg godkender ikke alt, bare fordi det er smart og nyt. Politiske holdninger handler jo om den fremtidens kommune, vi ønsker at udvikle. Alt starter med holdninger, med mindre man er levebrødspolitiker.
Privat bor jeg i ”Pip-kvarteret”, er gift med Lisbet, har 2 børn samt desuden 3 + 4 børnebørn. Jeg er 65 år, men er stadig erhvervsaktiv.
Allan Skou Larsen, opstillet som nr. 3 for Enhedslisten
Arkæolog, by- og fængselsrundviser
Tdl. byrådsmedlem

Nr. 4
Tobias Torfing - 34 år.
Arkæolog fra Hovedgård. Som far anser jeg det for vigtigt at involvere mig i samfundet. Jeg vil være med til at skabe en bedre skole, en progressiv kommune og en mere bæredygtig fremtid for mine børn.

Nr. 5
Thomas Krabbenhøft,34 år, brøndbisse Horsens Vand, Lund :
34 år og far til 3 skønne børn. Min motivation for at stille op til kommunalvalget. Jeg ønsker mere lighed, tryghed samt plads til vi i fællesskab kan skabe gode løsninger for vores skønne kommune.

Nr. 6 – Grethe Skovgaard Petersen, 43 år, socialrådgiver, Horsens

Nr. 7 – Jens Roed Rasmussen, 60 år, social-og sundhedshjælper, Horsens

Nr. 8 – Jesper Mührmann-Lund, 58 år, pædagog, Horsens

Nr. 9 – Freddy Schiermer, 55 år, jord-og betonarbejder, Brædstrup

Nr. 10 – Christina Andersen, 26 år, chauffør, Horsens

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024