Få ledige pladser til kræmmermarked

Få ledige pladser til kræmmermarked
03. 07 2018

Så er vi klar med Danmarks måske hyggeligste kræmmermarked www.Horsens-marked.dk.
 Horsens Kræmmermarked, Sport Horsens og 8 lokale sportsklubber kan igen glæde sig, over alle 250 kræmmer pladser der er ridset op på dyrskuepladsen i weekenden
den 28. og 29. juli er næsten udsolgt. Vil du have en kræmmerplads, er det ved at være sidste udkald. Du kan henvende dig på 30 31 51 37 eller mail@sporthorsens.dk
(private er også meget velkommen til at leje en kræmmerplads), sige Hans Madsen.
 - Kom og oplev et rigtigt hyggeligt gammeldags marked sammen med ca. 30- 35.000 andre gæster samt ca. 250 kræmmere og måske 100 smådyrskræmmer i weekenden.
 Horsens Kræmmermarked har eksisteret i over 30 år og er vokset fra et lille hyggeligt marked til et endnu større og hyggeligere marked og er i dag mellem de største i Jylland.
 Horsens Kræmmermarked arbejder for sporten i Horsens og oplandet og glæder sig hvert år over at kan dele en stor pose penge ud til de 8 klubber med hvert sin ungdomsafdeling i Horsens og omegn.
 Vi starter allerede om fredagen i det store telt med kæmpe reklame bankospil. Her er der gevinster for ca. 80.000 kr. som er skænket af erhvervsdrivende i Horsens og opland. Der kan b. la. nævnes, Vaskemaskine Sponseret af Svendsen El Lund, trailer fra Stensballe trailercenter værdi 4995,- samt masser af gavekort fra 50 kr. – 2000 kr. samt det nye Horsens Folkeblad til alle og mange andre rigtig gode / flotte gevinster, fortæller Hans Madsen.
 Der kan være 600 personer i teltet, så kom i god tid, der er rift om pladserne for at spille banko.
 De to forgangene år har der været uofficielt gøgler bryllup, mon ikke også her i 2018 kommer et par der vil smedes sammen, så vi endnu engang kan få det lille telt fyldt op til bristepunktet med tilskuer.
 Vores Lille Fut er gået på pension, men vi har fået en ny ” FUTTI” som er endnu bedre og større, så kom og få en tur rundt på pladsen ganske gratis. Chaufføren er stadig den samme. 
 Der er igen i år opsat et handicap toilet på pladsen som står ved informationen.
 Hunde er selvfølgelig velkomne, ved indgangene udleveres der gratis hunde Høm, Høm poser.
 Lørdag og søndag morgen startes med gratis morgenkaffe og rundstykker, lørdag er dernogså gratis sildebord og søndag formiddag har bagerforretningen Anton Pedersen igen lovet at leverer et kæmpe kagebord som også udleveres gratis.
 I teltene er der begge dage underholdning. Der vil være forskellige orkestre der underholder.
 I det store telt kommer Fede Finn & Funny Boyz lørdag fra kl. 13.30, lørdag aften serveres der bøf bearnaise bord (en stor bøf og det tilbehør du kan spise) til kun 80,00,-. Derefter spiller Nigthwork til kl. 21,00.
 I Lille telt spiller Dion Rolin frem til kl. 24.00.
Søndag fra kl. 14.00 underholder Kandis i store telt. Bemærk, der er gratis adgang I teltet hvor der spilles.
 Hele weekenden er der hyret et vagtselskab til at holde ro og orden i teltet.
 Herning Tivoli Park er på pladsen hele weekenden med endnu større tivoli.
 På entre billetter er der 2 weekendophold på højkant. sponsoreret af Small Danish hotels der vil også blive ekstra lodtrækning på indgangsbilletterne i løbet af dagen, begge dage.