Flot andenplads til Østbirk IFs U9 piger

Flot andenplads til Østbirk IFs U9 piger
20. 11 2017

Østbirk IF’s U9 piger deltog søndag 19. november i indefodboldstævnet Fedets Cup 2017 i Bellevue hallen i Risskov.
 I første kamp mødte Østbirk pigerne Brædstrup, som de slog med 2-1.
 Derefter skulle de spille mod Vinding, hvor de måtte se sig besejret med 5-2.
 I kampen derefter mødte holdet Ry (3) og her blev det til endnu en flot sejr, hvor Østbirk pigerne vandt 3-2.
 I den sidste kamp mod Ry (4) skulle det nu afgøres om Østbirks piger ville få anden eller tredjepladsen i deres pulje.
 Østbirk kom først bagud 0-1 og derefter 0-2, men med en klog indskiftning fra trænerteamet og med en rigtig god opbakning fra fremmødte forældre, lykkedes det alligevel Østbirkpigerne at få vendt kampen til det flotte resultat 2-2, og det var nok til at sikre dem anden pladsen i puljen.
 På billede ses de 6 seje piger med deres pokaler. Fra venstre mod højre: Caisa Dalgaard, Lykke Lund, Ida Christensen, Mille Dalgaard, Emma Blicher og Vanilla Trolle. 

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!