Fødder i alle størrelser cyklede penge ind i Gedved

Fødder i alle størrelser cyklede penge ind i Gedved
05. 09 2017

Det er en fest, når Gedved Idrætsforeningers Venner afholder det årlige sponsorcykelløb ”Tour de Gedved”.
 I år med en afdeling for de alleryngste, på en perfekt rute i Gedved nye udstykning lige over for startstedet.
 Borgmester Peter Sørensen åbnede løbet i god tid forinden, på Festpladsen, hvor der også i løbet af de 3 dages byfest i Gedved, var andre aktiviteter, som disko, banko og aftenfest i teltet.
 Foranlediget af flere taktiske stikpiller fra morgenstunden, bebudede borgmesteren endda for åben mikrofon at man ikke var færdig med at bygge multihaller i Horsens Kommune, når de 5, der er ”programsat”, er etableret.
 Forud for løbenes start gentog Niels Andersen flere gange færdselsregler og sikkerhed, pointerende at Tour de Gedved er cykelløb for sjov. Alt blev også afviklet med sportslig fairness. Pedalerne bliver trampet for fuld skrue, for vindergenet besidder de fleste, både i 1., 2. og 3. løb.
 Det var 18. gang der blev kørt Tour de Gedved, som i år 2000 var afløseren til de tidligere høstmarkeder.

winkGiv Østbirk Avis Østjydsk Avis et like her, så får du nyhederne på Facebook!