Formanden tog titlen



Kurt Hansen affyrede lørdag eftermiddag, efter godt 2 timers skydning, skud nr. 415 mod træfuglens brystplade, og det blev dagens sidste skud. Kurts træffer sendte beslaget til jorden og formanden for Østbirk Borgerforening kunne kåres som ny fuglekonge.
 Forinden var den afgående fuglekonge, Helle-Lise Stougaard, traditionen tro blevet afhentet på hjemadressen på Skovbakkevej, og til trods for vejarbejde blev den afgående konge sikkert ført til Skyttehuset med fanen og Søren Pedersen i spidsen til tonerne fra Peter Houmøllers orkester i Tage Nymarks veterantraktor.
 41 var klar til at dyste om titlen efter Helle-Lise havde åbnet skydningen, og træfsikkerheden var større end i mange år. Serieskydningen fortsatte derfor en times tid efter fuglen var faldet.
 Resultatet af årets fugleskydning blev:
Halen: Sigfred Pedersen v/ Jørn Nielsen. Venstre Klo: Knud Stabell v/ Peder Stougaard. Højre Klo: Tage Nymark v/ Jørn Nielsen. Venstre Vinge: John Hansen v/ Jørn Nielsen. Højre Vinge: Jens Glavind v/ Brithe Knudsen. Næbbet: Karen Kappendrup v/ Kurt Hansen. Kronen: Ulla Olsen v/ Poul Pedersen. Halsen: Niels Jørn Nielsen v/ Per Bonde. Brystpladen: Kurt Hansen v/ eget skud.
 Resultaterne af serieskydningen blev:
Serie 1: Poul Pedersen.
Serie 2: Hans Jensen.
Serie 3: Hans Jensen.
Dameskydning 1: Birthe Knudsen.
Dameskydning 2: Birthe Knudsen.
Børneskydning: Ane Amalie Stougaard.
Ræven: Lone Hedegaard.
 Dagen bød iøvrigt på gratis frokost sponsoreret af Entreprenørfirmaet Jens Jørgensen, mens fuglen som altid var sponsoreret af Gantrup Byggemarked samt sponsorerede pengepræmier til de dygtige skytter.
 

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024