Forsamlingshuset, en levende kulturarv

(arkivfoto)
(arkivfoto)
Forsamlingshuset, en levende kulturarv
10. 11 2018
Den 19. november kl. 14.00 åbner Gedved Egnsarkiv en ny udstilling om forsamlingshuse, en dansk kulturhistorie. Det er arkivets ottende udstilling i træk og den hidtil største og mest informative. 144 plancher fortæller forsamlingshusenes historie og redegør for deres betydning før og nu. Udstillingen kan indtil oktober 2019 besøges i arkivets åbningstid mandage 13.00 – 17.30.

Meget er sket og forandret gennem forsamlingshusenes snart 150-årige historie, og udstillingen fortæller ikke blot historien om de lokale forsamlingshuse, landshistorien er også medtaget.

På udstillingen kan man høre ekkoet fra højskolesangbogen og af de velmente selvkomponerede festsange til fødselsdage, guld- og sølvbryllupper, som endnu hænger som en fornemmelse i forsamlingshusenes lokaler. Historien om forsamlingshusene er også fortællingen om de lokale landsbyer og landbosamfundets skelsættende udvikling efter vedtagelsen af grundloven i 1849, der for første gang i danmarkshistorien gav borgerne retten til at danne foreninger.

I 1875 var der opført 14 forsamlingshuse. Men i 1880´erne slog opblomstringen af forsamlinghusbyggeriet igennem, bl.a. fordi Højre og Venstre udkæmpede en strid om parlamentarismen, og Estrups Højre regering forbød de grundtvigske venstrebønders hidtidige brug af skolestuer til møder.

I arkivets dækningsområde fandtes der i begyndelsen af 1900-tallet 14 forsamlingshuse beliggende i byerne Gantrup, Gedved, Grumstrup, Kattrup, Lundumskov, Sattrup-Monbjerg, Såby, Tvingstrup, Yding, Vedslet, Vestbirk, Ørskov og Østbirk. Det var det lokale sognefællesskab, der udgjorde den samlende dimension. Undtagelsen er forsamlingshuset Højbo, Gedved, som først blev indviet i 1992. I dag er der liv i forsamlingshusene Gantrup, Grumstrup, Kattrup, Sattrup- Monbjerg, Tvingstrup og Vestbirk samt Højbo forsamlingshus.

Forsamlingshusene på landet blev snart betydningsfulde steder til folkelige møder, foredrag, sang og andre kulturelle begivenheder. Efterhånden som de fik køkken- og toiletfaciliteter kunne den lokale befolkning også mødes til kaffe, fester og social ”komsammen”, ligesom de også blev anvendt ved livets store begivenheder som fødsel, bryllup, sølv- og guldbryllup og begravelse.

Forsamlingshusene blev også brugt til stemmelokale, dilettant, andespil, karneval, folkedans og ungdomsballer. Der blev også afholdt gymnastikfester, grundlovsfester, høstfester, julefester og fastelavnsgilder.

Nedgangstider for næsten alle forsamlingshuse blev indledt fra 1960´erne, fordi bosætningsmønsteret og kulturvaner havde ændret sig. Det blev kulturministeriet opmærksom på i midten af 1970´erne, og derfor nedsatte daværende kulturminister Niels Mathiasen et forsamlingshusudvalg med højskolemanden Niels Højlund som formand. Redegørelsen ”Forsamlingshuse på landet” udkom i 1979 med anbefalinger til forsamlingshusenes overlevelse, og da var der igen grøde i forsamlingshusbevægelsen.

Måske skulle forsamlingshuset slet ikke eksistere længere? Måske skulle det have været nedlagt i takt med lukninger af de små landsbyskoler, den lokale købmand, slagteren, skrædderen, brugsforeningen, bageren, brødudsalget, sparekassen, tømreren, barberen, posthuset, karetmageren, smeden og mejeriet?

Men i 2018 er der stadig liv i omkring 900 forsamlingshuse på danmarkskortet, og heraf er ca. 830 medlem af Landsforeningen Danske forsamlingshuse. Forsamlingshusene lever, og man værner om dem, fordi de fortsat er noget meget vigtigt, nemlig lokallivets sidste samlingssted, og det vil beboerne ikke miste.
Besøg udstillingen og oplev kulturarven forsamlingshusene. Det er gratis og alle er meget velkomne på Gedved Egnsarkiv.