Fra Nordkap til Give



Anne Grethe Trangbæk og Helge Rude Kristensen har rejst verden rundt med deres firhjulstrækker i over 30 år. Først som ”Familie på Farten” med børn og hjemmeskole, siden som ”Pensionister på Farten”. Og mange har nok set deres rejser på TV.
 Her i foråret er de på banen igen med et helt nyt foredrag. Helge har nemlig vandret 3.500 km. fra Nordkap til Give, mens Anne Grethe kørte bilen og fandt egnede lejrpladser undervejs.
 Helge og Anne Grethe er kendt for deres utrolig flotte lysbilleder af smukke natur- og kulturoplevelser ledsaget af god musik og andre lydeffekter.
 Deres eventyrlyst og tørst på livet er smittende.

Sundhed og socialt samvær for seniorer 60+
Arrangementet afholdes af Centerrådet, der planlægger mange tilbud til områdets hjemmeboende pensionister i Det åbne Center på Silkeborgvej 245 i Lund.
 Undersøgelser viser at et socialt netværk har stor betydning for vores sundhed, levealder og livsglæde.
 - Så kom og mød nye eller gamle venner torsdag den 5. april kl. 14.30, lyder opfordringen fra arrangørerne. Foredrag med kaffe og kage: 75,- kr. Aftensmad med kaffe og småkager: 75,- kr.
 Tilmelding nødvendig til Thorkild Kay på tlf. 21 75 56 33 senest 26/3.

yesFølg Østbirk Avis Østjydk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

112: Brand Pizza Master, Brædstrup
08. maj 2023