www.oestbirk-avis.dk • Tlf. 7578 1011 • post@oestbirk-avis.dk
Fremtiden sikret for 14 misrøgtede hunde fra kennel i Aars
De 14 beslaglagte hunde er af forskellige racer. Der er bl.a. tre beagler, en puddel, en cocker spaniel, nogle jack russell-blandinger og en japansk spids. Da Dyreværnet afhentede hundene, havde de åbne sår, ekstremt hårtab og negle så lange og krogede at det forhindrede dem i at gå. De fleste var angrebet af orm, og deres ører og De fik stor bevågenhed, de afmagrede og rystende hunde, som blev afhentet i dyreambulance den sidste mandag i januar 2012 fra en forladt kennel i Aars i Nordjylland. Hundene havde ikke fået mad eller drikke i flere dage, og kulden havde tydeligvis bidt sig fast i visse af dem.
De blev alle bragt til Dyreværnets internat i København, hvor de har opholdt sig siden. Hundene har siden indtaget kilovis af foder, nydt gode gåture, og er blevet tilset af foreningens dyrlæge.
To af hundene er kommet i familiepleje, da de var bange og Dyreværnet vurderede, at de ville komme sig hurtigere i private hjem.
- Det er befriende for hundene, at den tidligere kennelejer frivilligt har valgt at overdrage Aarshundene til os. Nu har vi modtaget overdragelsen skriftligt fra politiet, og så kan vi gå i gang med at finde nye familier til de dejlige hunde, siger Signe Sehested Lund, direktør for Dyreværnet.
- Det var rystende at se de forhold, hundene levede under i den kolde stald. Men samtidig er det fantastisk at opleve, hvor tillidsfulde og nysgerrige de er blevet på blot få uger. Deres glade snuder beviser, at de har fået livsmodet tilbage, siger Nina Amdi Carlssen, der er dyreværnsansvarlig hos Dyreværnet.
Ingen af hundene er navngivet endnu og visse af dem er fortsat i behandling. De vil blive sat til formidling fra fredag den 24. februar 2012














