Nabohjælp virker: Frygten for indbrud



Alle frygter indbrud i deres private hjem. De, der har prøvet at komme hjem til en bolig, der er endevendt af ubudne gæster fortæller, at det er meget svært at slippe af med vreden. Vreden over, at vildt fremmede har rodet i deres private ting. Ikke så meget for, at der er forsvundet en ipad eller en TV-skærm. Det er døde og upersonlige ting, der kan erstattes. Men at der er rodet i private papirer eller i skabe for at finde smykker eller kontanter føles ondt. Og frygten for, at tyven skal komme tilbage kan ændre livet for de familier, det er gået ud over. Det er for at gøre tyvens ”arbejde” vanskeligere, at Sydøstjyllands Politi har lanceret deres indbrudsprojekt.

Grundejerne og indbruddene
Områdets landbetjent, Thomas Østrup, tilbyder grundejerforeninger og i øvrigt beboerne i den gamle Gedved Kommune at være kontaktperson til det af Sydøstjyllands Politi lancerede indbrudsprojekt.
 Projektet går ud på at begrænse områdets indbrud i private hjem, og der er udarbejdet forskelligt materiale, som grundejerforeninger eller andre grupper (f.eks. gadeafsnit eller områder uden grundejerforeninger) kan rekvirere hos landbetjenten.
 Tomas Østrup forklarer, at kampagnen er tredelt. Først laves der en individuel undersøgelse af den enkelte bolig af en låsesmed, der vurderer låse, haspe, vinduer m.v., og giver en vurdering af boligens modstandsdygtighed over for indbrudsforsøg. Dette er gratis, men det forudsættes, at alle foreningens boliger kan undersøges samlet. Andet trin er en tryghedsvandring, hvor man gennemgår området for uhensigtsmæssige adgangsveje, for høje hække, der hindrer udsyn, eller andet, der kan skabe utryghed i kvarteret.  Endelig er det tredje trin etablering af Nabohjælp. Ved tilmelding til nabohjælpsordningen bliver der opsat skilte i området, hvor det fremgår, at man holder øje med hinanden. Det er påvist, at nabohjælp virker og kan forhindre hvert 4. indbrud, udtaler Thomas Østrup.
 Mange steder siger man til naboen, hvis man tager på ferie eller er på familiebesøg på Sjælland i et par dage. Men det bliver meget mere effektivt, hvis der etableres et netværk, der omfatter hele grundejerforeningen. Via edb kan der orienteres om ferier m.v., og naboerne bliver automatisk orienteret, men det kan der blive fortalt  om, hvis/når grundejerforeningen indkalder til orienteringsmøde om indbrudsprojektet.
 For det er hele meningen med denne artikel, udtaler Thomas Østrup, for jeg står til rådighed med orienteringsmaterialer og bistand, og foreninger kan bare henvende sig på tlf.nr.: 7258 3471 eller på mail toe005@politi.dk. Så kan vi sammen få nedbragt indbruddene i vores område.
bogo
 

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024