Gedved Lokalråd tog hul på valgkampen

Gedved Lokalråd tog hul på valgkampen
14. 03 2013
TV Sket&Sets udsendelser 23. og 30. marts

TV Sket&Set var på Hedensted Rådhus forleden lørdag, hvor der temadag med 100 tilhørere om børn i misbrugsramte familier. Der er korte glimt fra dagens oplæg og samtale med initiativtagerne Vera Schmidt og Ritta Normann om baggrunden for arrangementet og om de praktiske forberedelser.
 I et lille indslag fortælles der om beskæftigelsesminister Mette Frederiksens besøg i Horsens, hvor hun hørte om indsatsen i Jobberedskabet, som kommunen, A-kasserne, DI og uddannelsesinstitutionerne står bag, og som sikrer akutjob til arbejdsløse borgere, der er på vej til at miste retten til dagpenge.
 Der er en samtale med museumsinspektør Lykke Olsen, Glud Museum. Hun har i anledning af museets 100-årige jubilæum den 5. maj 2012 skrevet en bog om museets grundlægger Søren Knudsen og hans arbejde med museet. Fra 1911 til 1955 nedtog, flyttede, genopførte og indrettede han otte ud af museets fjorten bygninger. Han havde nogle økonomiske støtter og håndværkere til at hjælpe med det praktiske arbejde, men en stor del af det stod han selv for.
 19. november er der byrådsvalg. Gedved Lokalråd tog i forbindelse med sin generalforsamling hul på valgkampen. Fem kommunalpolitikere besvarede spørgsmål. TV Sket&Set bringer en kort reportage. På sin hjemmeside har TV Sket&Set lagt en video med hele debatten ud.
 TV Sket&Set sender hver lørdag kl. 11,30 på Kanal Syd og kl. 15,00 på Kanal Østjylland. De enkelte indslag findes også som videoer på YouTube og herunder:

Link til smartphone og tablet: http://www.youtube.com/watch?v=8Mrc0X65tJY&feature=player_embedded

http://www.youtube.com/watch?v=ZIr-_-CcDTc&feature=player_embedded

Sorry, you need to install flash to see this content.
Sorry, you need to install flash to see this content.