Gedveds nye oase indviet



- Det er en stor ære at få lov at indvie 30 ha vådområdet. Naturgenopretning står mig meget nært, og jeg synes det her er et fantastisk projekt, sagde fmd. for Teknik og Miljøudvalget, Ole Pilgaard Andersen, da han fredag eftermiddag officielt indviede Tolstrup Enge.
 Det er ikke længe siden området var bar jord ovenpå etableringen af vådområdet. Frøene i jorden har nu fjernet de sidste spor fra gravemaskinernes færden.
 Ole Pilgaard tog udgangspunkt i Naturstyrelsens og Statens engagement i naturområdet.
 - Dejlig at et område i Horsens Kommune kom med i projektet, som er med til at løfte samlet set, selv om det kun er 30 af 1600 ha.
 - Det giver måske ikke så meget, men trods alt 3,7 tons CO2, sagde Ole Pilgaard, der forleden gik en tur på de 1,6 km af åløbet. En lidt våd tur, selvforskyldt, for det kræver det rigtige valg af fodtøj, grinede Pilgaard.
 - Når man ser på hvad der også er kommet ud af projektet. 16 steder er der lavet gydeområder, et af dem lige her, utroligt smukt, og den måde det er lavet på. 4 steder har man lavet overrislingsmuligheder. Så vi kan forhindre oversvømmelser i Horsens Fjord. Det her område kan bruges, oversvømmes, så det nærmest er en sø.
 - Vi har fået et projekt fuldstændig gratis for skatteborgerne i Horsens. Det eneste vi har bidraget er vejledning. Det er ikke hver dag man får foræret sådan et projekt, det vil jeg gerne sige tak for på Horsens’ vegne.
 Skovrider ved Naturstyrelsen Søren Hald fortalte efterfølgende tilhørerne om processen inden der efterfølgende var guidet tur med Eigil Holm for de interesserede.
 - Projektet kan opfylde det primære formål at forbedre vandkvaliteten i Horsens Fjord. Jeg forestiller mig at 3,7 tons kvælstof er et ordentligt læs, der ikke bliver læsset af i Horsens Fjord længere. Plante og dyreliv vil få det nye område som levested, sagde Søren Hald.
 Ole Pilgaard og Søren Hald sendte hver en stor sten mod vandløbets bund som tegn på at Tolstrup Enge var indviet, hvorefter der blev serveret et traktement af veltilberedte pølser på grillen.
 Området bliver efterfølgende sat til salg, men offentligheden vil fortsat kunne besøge. Der arbejdes fortsat på at få stisystemer til området.
 - Bl.a. håber vi også i samarbejde med Tolstrup Kirke at kunne etableret som minimum en udsigtspost over det skønne område, siger Henning Hansen, Gedved Lokalråd.

winkGiv Østbirk Avis Østjydsk Avis et like her, så får du nyhederne på Facebook!

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024