Generationer slog til, sammen



I god tid stod alle børnene og deres voksne klar i stueetagen og ventede på at komme op i opholdsstuen, hvor der var hængt en lille men temmelig solid fastelavnstønde op.

Alle børn havde taget udklædning på og man kunne møde Hulk, enhjørninger, drager og mariehøns, samt masser af andre festlige typer. Beboerne som sad og ventede i opholdsstuen, havde næsten alle uden undtagelse fundet de sjove hatte frem i dagens anledning.

Alle børne kom efter tur hen og slog til tønden, der som allerede nævnt, som var meget solid og nemt klarede slagene fra de yngste. Herefter måtte der mere kraft til og flere af beboerne stod på spring og hjalp med at svække tøndens træværk – men den holdt stand og til sidst måtte der lidt snyd til, så tøndens indhold af godter kunne se dagens lys – til glæde for børnene som kastede sig over lækkerierne.

Efter endt tøndeslagning blev de hjemmebagte fastelavnsboller og saftevandet kørt frem og der sænkede sig en fredfyldt ro over alle i opholdsstuen på Skovly. Alle, børn og ældre, havde en herlig stund sammen.

Kildall

smiley Følg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024