Goddag og farvel til Søvind Kro

Anette Walther Fassing og Torben Fassing byder velkommen på Søvind Kro fra 31. januar.
Anette Walther Fassing og Torben Fassing byder velkommen på Søvind Kro fra 31. januar.
Goddag og farvel til Søvind Kro
21. 01 2014
Grete og Find Rasmussen siger farvel og Torben og Anette Fassing goddag den 31. januar

Et par måneder har det nye værtpar på Søvind Kro - Torben og Anette Walther Fassing - brugt på at indrette og forvandle Søvind Kro til deres eget sted.
 Søvind Kro har nemlig skiftet ejere, og det markeres den 31. januar fra kl. 14 til 18. Efter 16 år på Søvind Kro har Grete Wolff Rasmussen og Find Nørregaard Rasmussen valgt at trække sig tilbage for at nyde et velfortjent otium. Sikkert forvisset om at de har fundet de rettet til at løfte arven i lokalsamfundet nord for Horsens.
 - Vi er utrolig glade for, at der nu er skabt gode og trykke rammer for fester og hyggen på Søvind Kro, siger Grete.
 Ind på kroen er rykket Anette Walther Fassing med hendes kunst og spændende idéer og hendes mand Torben Fassing, der med en baggrund som restaurantchef samt ejer og idémand bag dansk Event Management, glæder sig til at skabe perfekte rammer omkring selskaber på Søvind Kro.

Reception og åbent hus
Der bliver rig lejlighed til at hilse på, når dørene atter åbnes på kroen fra den 31. januar. Dagen efter receptionen inviterer værtsparret til åbent hus på kro & galleri. Her får alle mulighed for at se de nye, gamle spændende lokaler og høre om Anette og Torbens planer med at skabe liv i landsbykroen.
 - Folk vil ikke alene have god mad, de vil også have oplevelser, siger Torben Fassing.

Kommer fra Fyn
Anette og Torben Fassing kommer fra Strib på Fyn, hvor de som det sidste projekt sammen med Sparekassen Middelfart har drevet KulturOasen. De har endvidere lige totaldekoreret det nye Severin Kursuscenter med over 100 billeder, stedet fungerer nu også som galleri med ca. 200 daglige gæster.  De mange idéer og erfaringer herfra vil nu blive overført til Søvind Kro.
 Anette er født og opvokset i Horsens som datter af bygmester Bent Fassing, og som helt ung er mange somre gået med cykelture til Sondrup Strand. Når det ikke var sejlklubbens fællesskab der trak. Siden er meget sket - fritidsinteressen malerkunst er blevet hendes levevej, som har bragt hende vidt omkring til bla. Firenze, New York, Toronto, Hamborg og Cuba for nu at ende i Søvind og Horsens igen. Her skal Søvind Kro nu danne  rammer om hendes kunst.
 Torben vil tage sig kærligt af kroens selskabslokaler og køkken, hvor parret har ansat en dygtig kok, som kan matche kundernes ønsker. Med baggrund som restaurantchef samt ejer og idémand bag Dansk Event Management, som bla. arrangerede store personalefester for JYSK, EnergiMidt og lokale Stofa, ser han nu frem til at skabe perfekte rammer omkring selskaber på Søvind Kro & Galleri.
 - Det skal være oplevelser med den gode historie i fokus, perfekt dækket op med professionel varm service, hvor gæsterne altid er i højsædet. Varm krostemning i smukke rammer, siger Torben.

Søndagsmiddag og gæstekokke
Om søndagen den 2. februar har Søvind Kro premiere på søndagsmiddag, en ny tradition med gode supper og solide gryde- og stegeretter. Kroen byder på søndagsmiddag fra kl. 11 til 17. Desuden kan kroens gæster se frem til Cuba-aften torsdag den 20. februar med kylling og hummer, salsakoncert, foredrag, rom og cigarsmagning og den 13. marts inspirerer den kendte kok Claus Holm til påskens middage.

Atelier i den gamle krostue
Kroens gamle krostue er omdannet til atelier. Anette Walther Fassing har også indrettet et stort arbejdende værsted på 1. sal og nu danner Søvind Kro rammen om en anderledes kustudstiling af Anettes billeder, der er fordelt over næsten 500 kvadratmeter.
 Så der er vægt bag ordene, når Anette og Torben siger at Søvind Kro skal være stedet hvor mad og kunst går hånd i hånd.