Graduering i Gedved



I august sidste år startede Allan Kronholm Petersen selvforsvar op i Gedved Idrætsforening som et forsøg. Holdene har trænet flittigt siden august sidste år i Seminariehallen, og at det er blevet en stor succes, var opvisningen lørdag det synlige bevis på, en succes, der også er kommet bag på instruktøren selv.
 - Jeg var en kende rystet da der til første træning mødte hele 40 børn op, siger Allan, som sammen med 2 hjælpeinstruktører har trænet holdene en gang om ugen i Gedved.
 Holdene, for børnene blev inddelt i 2 grupper: De 5-8 årige i ”Ninja Go Gedved” og de største fra 9-14 år i ”Selvforsvar GIF”.
 - Teknikken er baseret på Jiu Jutsu, simple men effektive teknikker, fortæller Allan.
 - De små leger og hopper og lærer at falde uden at slå sig, men med høj intensitet. De større lærer deciderede teknikker fra voksen pensum, f.eks. faldskole og med høj intensitet.
 I lørdagens opvisning viste holdene hvad de har lært i sæsonen, og derudover bød opvisningen på indsigt i hvad tiden kan bringe.
 Allan er tilknyttet Simple Defense i Horsens, som GIF således er en satellitafdeling af. Nogle af instruktørerne fra Simple Defense overværede gradueringen og deltog i opvisningen, og når instruktørerne har det sorte bælte, kan de deres kram, konstaterede et betaget publikum i Seminariehallen.
 Gradueringen er en prøve til næste bælte. På det yngste hold modtog alle et hvidt bælte med gult og på det ældste et gult bælte med hvidt, en markering af at man nu er junior. Og efterfølgende stillede alle op til fotografering med den nyerhvervede Dan grad.
 Der startes nye hold op i Gedved efter sommerferien:
 - Tilkendegivelserne fra forældrene er at her er der mere konsekvens end andre steder. Hos os skælder vi ikke ud, men brydes en regel afstedkommer det en konsekvens, siger Allan.
 - F.eks. løber vi ikke på måtterne inden træning. Vi bukker (i respekt, red.) inden vi går på måtterne - alternativt ”belønnes” man med lidt ekstra armbøjninger eller mavebøjninger.

winkGiv Østbirk Avis Østjydsk Avis et like her, så får du nyhederne på Facebook!

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024