Grumstrup Fitness og motion fejrer 5 år

Grumstrup Fitness og motion fejrer 5 år
06. 11 2018
En hel almindelig mandag aften i Grumstrup forsamlingshus. Musikken og tempoet er høj, puls og åndedrættet følger rytmen, der bliver danset, grinet og smilet.

Marianne Skandshus fører de faste deltager gennem aftenens motion og fitness og det ser sundt ud, når hun råber instruktionerne ud til de ni som har valgt at møde op i aften.

- Vi kan fejre vores 5-års fødselsdag med gratis prøvetime og efterfølgende kaffe og kage. Det er bare synd at der ikke kommer nye sådan en aften, griner Marianne Skandshus.

Hun prøver at lokke Deres udsendte til at deltage i løjerne, men han nøjes med knæbøjninger og kameraet over hovedet, mens der blitzes i takt til musikken puls.

Det ser både sjovt og sundt ud når deltagerne danser rundt, og hopper på stedet. Nu må man håbe at der kommer nye deltagere på holdet når de mørke vinteraftener skal fordrives de næste måneder.

Kildall

smiley Følg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook