Horsens Folkeblad vil gerne give indtrykket af at være først med det nyeste om, hvad der rører sig lokalt. At de har fingeren på pulsen, og ikke mindst som de første vil informere den bredere befolkning om, hvad der sker lige i magtens centrum. Skulle man være en af dem, der spilder sine penge på et abonnement på det omtalte dagblad, vil man således have mødt masser af begejstret omtale af det seneste budgetforlig i Horsens kommune, der af lokalpolitikere kaldes ‘historisk’ og ‘visionært’.
I Maren Spliid Gruppen er vi kritiske over for den skjulte erhvervsstøtte, som vi mener, at der ligger i budgetforliget. Men lad nu det ligge til et andet læserbrev, for det vender vi frygtelig tilbage til senere.
Men måske HF’s deltagelse i budgetforligets jubelkor kan pege lidt frem mod pointen for dette læserbrev. For måske var det begejstringens euforiserende virkning, der fik en anden lille sensation til at ryge hen over hovedet på bladets journalist som en lavtgående jetjager. Budgetforliget indeholder nemlig også en bestemmelse om live tv-streaming af byrådsmøderne, således at borgerne nu kan sidde derhjemme i stuerne og følge forhandlinger i byrådssalen på deres computere eller tablets. Det er en klar styrkelse af den folkelige deltagelse i de demokratiske processer, som på sigt forhåbentlig vil føre til, at flere blander sig i politik og stiller kritiske spørgsmål.
Det har længe været en af Maren Spliid Gruppens mærkesager, og nu kommer vi så til pointen, som HF missede, da de med lukkede øjne sang en ode til budgetforliget. Det var i alt beskedenhed på Maren Spliid Gruppens foranledning, at Venstre fik forslaget gennemført, selv om vi ikke sidder i byrådet. Det er godt politisk arbejde og godt politisk samarbejde på tværs af partier, selv om HF foretrækker at fortie det. Hvornår er den slags sidst sket? Så hvem skal mon lave en nyhed for, at det er en nyhed for HF? Med risiko for at virke småfornærmede bliver vi nødt til at spørge, hvorfor borgerne ikke skal vide det? Hvem tjener det, at det skal være hemmeligt? HF’s måske lidt højstemte rolle som den 4. statsmagt korrumperer vel til blot endnu et magtudøvende organ, når man vil forholde læserne væsentlige oplysninger, om det så handler om politiske sejre eller om vælgeropbakninger til at rive et godt rådhus ned for at leje sig ind i andre bygninger, så skattekronerne kan finansiere byggematadoreres potente drømme.
