Her sker ikke ret meget på en onsdag

Ryvej i Østbirk, uden en eneste bilsit på vejen.
Ryvej i Østbirk, uden en eneste bilsit på vejen.
Her sker ikke ret meget på en onsdag
27. 03 2020
Du har måske set de flotte billedserier med tomme gader, pladser, med kendte vartegn uden turister fra New York, Paris, og København? Avisens udsendte kørte onsdags rundt til nogle af byerne i vores dækningsområde og tog fotos af næsten tomme gader.

Turen begyndte i Lund, hvor E45 er en god indikator for hvor travlt vores samfund har det. Billedet vat tydeligt, det var primært vare- og lastbiler som trillede under motorvejsbroen. I Nim stod det helt stille, kun en enkelt ung mand kom gående ned ad Hovedgaden – det mindede om en scene fra en klassisk Western ved middagstid når de to duellanter skulle mødes i en skudduel.

Ved indkørslen til Brædstrup ligger Hotel Pejsegården og her så man tydeligt at alt var lukket ned – kun en enkelt bil på p-pladsen som normalt er fyldt mere op. På Søndergade og Bredgade i byen blev vi mødt af det samme billede: næsten ingen køretøjer på vejene – det var næsten som en spøgelsesby.

Videre til Vestbirk og Østbirk uden at møde en eneste trafikant – det minder om noget fra en dårlig gyserfilm, men det er Corona-hverdag i Danmark. I Østbirk, hvor landevej 409 går lige igennem, var der heller ikke meget trafik at finde.

På vejen til Gedved så vi det skræmmende billede fra Alfred Hitchcocks Fuglene – selvom det kun var hundredvis af måger som fiskede orm og insekter op af den nypløjede mark – og snuste man efter duftede landskabet så småt af forår – ah hvilken herlig duft!

I Gedved på Egebjergvej gentog synet sig – næsten ingen biler til eller fra Horsens. Alt stod stille og kun få bevægede sig over SuperBrugsens parkeringsplads. Næsten lydløst bevægede vores køretøj sig til sidste stop i den stillestående tur og Hovedgård var sidste destination.

Når man kommer ind i Hovedgård af Vestergade møder man som regel bilister, men bare ikke denne onsdag. Hos Stoppestedet holdt der en enkelt bil som var inde i butikken. Til slut gik turen ned ad Horsensvej og ud til landevejen – vi mødte først to biler ved Grillhytten – det var fand’me uhyggeligt du!

Kildall

smiley Følg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook