Horsens kommunes nytårskur 2019

Peter Sørensen, borgmester Horsens, på talerstolen i Forum Horsens
Peter Sørensen, borgmester Horsens, på talerstolen i Forum Horsens
Horsens kommunes nytårskur 2019
05. 01 2019
Vi bringer borgmester Peter Sørensens nytårstale i sin fulde længde.

Hjertelig velkommen til nytårskuren 2019 her i Forum Horsens.

Jeg har glædet mig til et par timer i jeres selskab – og vi er i år flere end nogensinde – godt og vel 850 repræsentanter fra erhvervslivet, uddannelserne, organisationerne og foreningerne.

Jeg har også glædet mig til på vegne af Horsens Byråd at indlede nytårskuren med at fortælle, hvordan vi - sammen med jer - arbejder målrettet på at gøre Horsens Kommune klar til fremtiden og til et endnu bedre sted at bo, leve og drive virksomhed.

Jeg kunne godt have valgt at tale om den vækst, vi oplever i vores kommune i disse år. Om, at vi har rundet 90.000 borgere, og er godt på vej mod de 100.000. Og at befolkningstallet stiger i stort set alle vores byer, større som mindre, hvilket er kolossalt vigtigt i forhold til sammenhængskraften i vores kommune.

Jeg kunne også have valgt at bruge taletiden på de mange store bygge- og anlægsprojekter, på de store byfornyelses-projekter i Brædstrup og eksekveringen af Vejplan 2030.

Jeg kunne også have valgt at glædes over alle vores eksisterende virksomheder, hvor det går godt - de mange nye virksomheder, der flytter hertil - og de nye iværksættere, der åbner og rent faktisk lykkes med deres forretning. Alt dette bidrager til, at der skabes i hundredvis af nye arbejdspladser i hele kommunen.

Eller jeg kunne have valgt at fortælle om vores mange naturværdier, f.eks. vores fantastiske attraktion den genfundne bro i det smukke område omkring Brædstrup.

Sidst men ikke mindst kunne jeg også have talt om vores bestræbelser for at sikre miljøet, for at være en bæredygtig kommune og for at imødegå konsekvenserne af klimaforandringerne.

Men det har jeg valgt ikke at gøre….
Ikke fordi det ikke er vigtigt...
Ikke fordi jeg ikke har lyst til at tale om det.

Men fordi det her først og fremmest kommer til at handle om noget helt grundlæggende, som ligger bagved rigtig mange af de beslutninger, der træffes for vores kommune og vores fremtid.

Det handler om børnene og den næste generation!

Det handler om, at alle børn - uanset social baggrund og oprindelse - skal have en chance for at skabe sig et godt liv og blive til det, de drømmer om.

Det handler om, at alle børn skal have det godt, at de skal blive så dygtige, som de kan. At de skal have en uddannelse - lang, kort, med hænderne, med hovedet – det er ligegyldigt for mig. Bare de får en uddannelse!

Og hvorfor så det?

Fordi ingen skal kobles af livet. Ingen skal miste troen på sig selv, ingen skal opleve en social deroute. Ingen skal senere i livet mangle motivation og kræfter til at være rollemodeller og inspirationskilde for deres egne børn. Ingen skal kobles af livet i takt med nederlag og mangel på fællesskaber.

Der vil komme bump på vejen – det kommer der for os alle – men en uddannelse åbner døren til arbejdsmarkedet, til de vigtige fællesskaber og til en tilværelse, hvor man kan forsørge sig selv og sin familie. Hvor man kan stå op til noget meningsfuldt om morgenen, og hvor der er overskud til at gøre de ting, der betyder noget for én.

Hvilke kompetencer er det så, vi skal give vores børn, så de kan trives i samfundet og på arbejdsmarkedet, når den tid kommer? Og hvad er det for nogle jobs, vores børn kommer til at kunne få om fem, 10 eller 15 år?

Det er der ingen, der ved med sikkerhed.

Men vi ved, at de kommer til at møde en omskiftelig verden, hvor kravene hele tiden forandrer sig, og hvor stærke sociale kompetencer, kreativitet og skaberlyst kommer i højsædet.

Det skal vores børn og unge være rustet til. Og her spiller vores daginstitutioner, folkeskoler, ungdomsuddannelser og vores videregående uddannelsesinstitutioner en vigtig rolle.

Her i Horsens Kommune tager vi allerede fat på at udvikle vores børns sociale og kreative kompetencer fra nul-års alderen.

I Dagnæs Børnehus har man f.eks. udviklet sit helt eget sted, hvor der er fokus på det, vi kalder STEAM, nemlig Videnskab, Teknologi, Ingeniørarbejde, Kreativitet og Matematik.

Meningen er, at børnene skal eksperimentere, lege, undersøge og afprøve. Kort sagt, nysgerrighed og undren er begreber, der skal gødes og vokse.

Vi skal lære vores børn at undersøge og eksperimentere – og samtidig skal vi understøtte dem i at føre deres idéer ud i livet.

Jeg vil fortælle jer en historie fra et andet af vores fantastiske børnehuse – denne gang fra Lund. En historie om to drenge på fire-fem år, som de voksne pludselig ser, er i gang med at grave et hul i græsplænen. Da de bliver spurgt, hvad de leger, fortæller de, at de er i gang med at bygge en børnehave.

De sidder med en lille plastikskovl – men de kan ikke få hul på jorden og græsrødderne. En plastikgravko henne fra sandkassen giver heller ikke det ønskede resultat – de kan stadig ikke rigtig få hul på jorden. Efter lang tids møje og besvær ender de desværre med at opgive projektet. Men det er jo ikke drengenes skyld. Det er, kan man næsten sige, legepladsens skyld.

For den er jo slet ikke bygget til at understøtte vores to små arbejdsmænd, som har udtænkt en stor plan, og som er villige til at afprøve forskellige ting for at lykkes.

Faktisk har vi et ønske om at give alle vores legepladser et løft, så de i langt højere grad inviterer til at eksperimentere, bygge og konstruere – og så der bliver plads til, at vores to små arbejdsmænd i fremtiden rigtig kan folde sig ud.

For mig handler den her historie om langt mere end børn og legepladser. Den handler om, hvordan vi som samfund er gearet til at understøtte vores næste generation i at tage initiativ, udtænke nye projekter, se muligheder og føre idéerne ud i livet.

Og det gælder ikke bare i vores daginstitutioner, men også i folkeskolerne, i ungdomsuddannelserne og på arbejdsmarkedet.

Der sker rigtig mange positive ting i Horsens Kommune i disse år. Og vi oplever i øjeblikket at vinde nogle kampe, som for bare få år siden så nærmest umulige ud. Jeg tænker her blandt andet på vores folkeskoler og de resultater, de leverer.

Skolerne har i den grad knoklet for at komme op på karaktergennemsnittet i landet som helhed. Det kom vi sidste år - og for første gang kan jeg nu endelig sige, at vi i Horsens Kommune har en folkeskole, der karaktermæssigt præsterer over landsgennemsnittet!

At vi er kommet så langt på uddannelsesområdet, er for mig og byrådet en landvinding – en milepæl. Og jeg vil for mit eget vedkommende sige, at det er en drøm om et bedre Horsens, der her er gået i opfyldelse!

Det skylder vi pædagoger, lærere, ledere i vores daginstitutioner og folkeskoler, forældre og ikke mindst de unge selv en kæmpe tak for. Uden jeres indsats var drømmen ikke blevet virkelighed.

Karakterer er vigtige – og det er vigtigt, at vi fastholder et højt fagligt niveau i fremtiden.

Men det er også vigtigt, at vi gør alt, hvad vi kan, for at hjælpe vores børn og unge til at træffe de rigtige valg i forhold til uddannelse og job.

Derfor vil jeg gerne fremhæve det stærke samarbejde, vi har med vores ungdomsuddannelser, Insero og en lang række Horsens-virksomheder om det projekt, vi kalder Samspil.

Samspil betyder, at alle elever og deres lærere i løbet af folkeskolen har 250 timer, hvor de møder lokale virksomheder og lærer om en bred vifte af uddannelser og jobfunktioner.

De bliver ganske enkelt klogere på arbejdsmarkedet og de evner og kompetencer, som efterspørges – og derved bliver de også bedre i stand til at træffe et valg af uddannelse på et kvalificeret grundlag.

Det er et af de helt stærke kort, vi har i Horsens Kommune til at få flere unge i uddannelse – erhvervsuddannelser såvel som gymnasiale uddannelser – og det er et fantastisk eksempel på, at vi i Horsens Kommune kan få tingene til at ske, når vi gør det sammen.

For Samspil kunne ikke lykkes uden et tæt og tillidsfuldt samarbejde med vores virksomheder og vores ungdomsuddannelser.

Vi har også politisk et stort ønske om, at flere af vores unge skal tage en erhvervsuddannelse, og vi arbejder målrettet på at indfri den ambition. 

Og hvorfor er det så vigtigt – jo det er vigtigt, fordi vi mangler faglærte håndværkere, SOSU-assistenter og lignende, og heldigvis ser det ud til, at vi også på det område er nået langt.

Faktisk vælger hver tredje af vores elever i folkeskolen en erhvervsuddannelse mod knap hver femte elev på landsplan. Det kan vi godt være stolte af!

Alle børn og unge skal have en chance i livet – og derfor skal de forældre, som har behov, have al den hjælp, støtte og vejledning, der er nødvendig for at inspirere og motivere deres børn og unge til at gribe chancen - til at tage en uddannelse.

Også fordi vi ved, at forældrene – især moderen - er den vigtigste i forhold til børnenes valg af uddannelse og job.

Som eksempel vil jeg nævne en særlig indsats overfor en gruppe af unge mødre uden uddannelse. Indsatsen kalder vi ”Med mor på studie”, og det handler først og fremmest om at få de unge kvinder i gang med en ÆNDRING i livet – og i gang med uddannelse eller job, så de også kan blive rollemodel og forbillede for deres børn.

Det handler om børnene og om, at alle børn og unge skal have en chance – en chance for at få et godt liv, hvor de kan forsørge sig selv.

Et af de steder, hvor markant flere skal have en uddannelse og et arbejde, er i og omkring Sundparken. Vores taskforce for Sundparken lancerer snart en plan, som skal sikre, at vi lever fuldt op til den nye lovgivning på ghettoområdet.

Det handler for mig ikke alene om nedrivning af boliger - det handler også om at skabe en kulturændring i forhold til det at tage en uddannelse og have et job.

Lad mig slå det helt fast – det skal være en helt gængs og almen forventning – fra alle sider – at selvfølgelig får man en uddannelse og selvfølgelig har man, hvis man er i den arbejdsduelige alder, et job – også når man bor i Sundparken.

Vi skal som lokalsamfund påtage os det ansvar at sikre, at også børnene i Sundparken vokser op med forældre, der har tilknytning til arbejdsmarkedet - ganske som børn alle andre steder i vores kommune.

Målsætningen er med andre ord, at forældrene i Sundparken skal være rollemodeller for deres børn. Og det skal være helt normalt, at børnenes og de unges aktiviteter i foreninger og klubber foregår der, hvor alle andre børn og unge i Horsens mødes og udfolder sig – udenfor Sundparkens begrænsede geografi.

Det handler først og fremmest om børnene, og jeg kan forsikre, at vi vil gøre det nødvendige for at nå i mål med vores forehavende.

Vi skal have alle med – og hvis vi fortsætter vores fælles indsats for, at endnu flere af vores børn og unge tager en uddannelse og får et arbejde, er vi også med til at sikre god og velkvalificeret arbejdskraft til vores virksomheder på den lange bane.

Det er nødvendigt at tænke langsigtet. Den udvikling, vi i mange år har troet på - nemlig at fremtidens produktion ville foregå i Fjernøsten og i østlandene – den holder ikke.

Faktisk er markedsforskere enige om, at vi også i fremtiden kommer til at producere i Danmark. Det kommer ganske vist til at foregå på nye og mere højteknologiske måder, men vi kommer fortsat til at producere – og det er godt for os her i Horsens - for vi er jo en produktions-by.

Det at skabe ting, bygge huse, lave maskiner, lodde printplader, udvikle software med videre – det er vi mere indstillet på, end mange andre steder i Danmark.

Udfordringen er og bliver at skaffe den nødvendige veluddannede arbejdskraft. Og den udfordring løser vi kun ved, at vi som samfund tager et kæmpe ansvar, og at vi gør tingene sammen.

Det gør vi her i Horsens Kommune i det samarbejds-forum, vi kalder Horsens Alliancen, som har nedsat en jobtaskforce med erhvervsledere og Jobcentret. Det er f.eks. helt imponerende at opleve, hvordan rigtig mange virksomheder har sat det lange lys på og tager et udvidet socialt ansvar. Bl.a. ved at ansætte ledige, som har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet.

Sidste år uddelte Jobtaskforcen og Horsens Alliancen CSR-mærker til 132 virksomheder, som dermed fik et synligt bevis på, at de skiller sig ud som noget særligt.

Men vi skal have endnu flere med, og derfor sætter vi nu gang i en stafet, som vi kalder ”En chance til”, som skal skabe nye fortællinger om socialt ansvar.

Når en virksomhed får stafetten, har den ansvaret for at fortælle en succeshistorie om, hvordan den har været med til at løfte – og fortællingerne vil blive delt på de sociale medier, så andre ledere og virksomheder kan lade sig imponere og inspirere.

Jeg har fået den ære at afsløre, at første modtager af stafetten er Yding Grønt, som netop har ansat en ledig i det, vi kalder et småjob.

Jeg vil gerne anerkende Yding Grønt for det sociale ansvar, man udviser ved at skabe plads til et menneske fra kanten af arbejdsmarkedet – også selv om det i første omgang er en ansættelse på få timer.

Men netop få timer kan være med til at gøre en kæmpe forskel for et menneske, der igennem længere tid har været på offentlig forsørgelse.

Det gør en forskel i forhold til pågældendes økonomiske situation – men i lige så høj grad i forhold til den selvtillid og det selvværd, man får ved igen at være en del af fællesskabet på en arbejdsplads.

Som sagt – Vi skal have alle med, og vi skal have alle ressourcer bragt i spil for at løse den påtrængende udfordring mange af jer og jeres virksomheder står overfor i dag.

Et af de områder, vi kan få meget mere ud af, end vi gør i dag, er den kæmpestore ressource, vi har i de mange studerende på vores uddannelser.

Rigtig mange af dem vil faktisk gerne blive i Horsens efter endt uddannelse, hvor de kan være med til – mange år fremover – at bidrage til erhvervslivet og til samfundet. Men det kræver, at der er et arbejde til dem, når de er færdige med deres studier. Og det kræver, at vores lokale virksomheder investerer i at få det til at lykkes.

Nogle af vores virksomheder har allerede set mulighederne – men vi skal have endnu flere til at kigge den vej.

Fremtidens udfordringer stiller betydelige krav til os som kommune i forhold til at ruste vores næste generation til at kunne udtænke løsninger og til at skabe noget, der forandrer og forbedrer.

Men det stiller også krav til erhvervslivet – til jer og jeres virksomheder, fordi I har et ansvar for at omstille jer til de nye tendenser i markedet, til de nye teknologier, der vinder frem, og til de færdigheder, som de unge kommer ud af uddannelserne med, og som kan være til stor gavn for jeres virksomhed.

Det handler i høj grad også om, at I ikke bare får fortalt jeres kommende medarbejdere, hvilke krav, I stiller, og hvad I forventer, men at I også får fortalt, hvad I kan tilbyde de unge mennesker.

At I får fortalt, at I er virksomheder med muligheder for karriere, med muligheder for udvikling og med plads til nye måder at gøre tingene på.

At I skiller jer ud fra mængden – for der bliver rift om de unge, som vil få meget at vælge imellem - ikke bare i Horsens eller i Danmark, men i hele Europa.

Jeg har mødt unge mennesker, der fortæller mig, at Facebook nu er håbløst gammeldags. Og jeg betragtede ellers mig selv som lidt på forkant som daglig bruger af Facebook. Men det siger lidt om, hvor hurtigt, det går – og hvor nemt det er at miste grebet om de nye udviklinger og tendenser.

Konsekvenserne er til at få øje på, og som virksomhed kan det være katastrofalt, hvis man er ude af trit med udviklingen. Her kan man miste fodfæste på et stadig mere globaliseret marked, og det kan koste både ordrer og medarbejdere.

Her i Horsens Kommune har vi besluttet, at vi vil være kendt som et sted, hvor vi går forrest med at afprøve og anvende ny teknologi i praksis, så det skaber værdi for både vores virksomheder og vores borgere og samtidig er med til at tiltrække arbejdskraft og nye teknologisk orienterede virksomheder.

Vi har ganske enkelt en ambition om, at vi - så at sige - stiller os til rådighed som Danmarks teknologiske laboratorium. Det kommer I til at høre meget mere om i 2019. Og det er en opgave, som Business Horsens og direktør Anders Kiilmann er sat i spidsen for - i tæt samarbejde med VIA University og Aarhus Universitet.

Hvis vi lykkes med dette, er gevinsterne enorme. Men det kræver, at vi alle sammen rykker os, og at vi tør tænke nyt og eksperimenterende!

Min opfordring til jer, der repræsenterer erhvervslivet her i dag, er derfor klar: Vær åben overfor nye ideer og nye teknologier og brug vores unge som en ressource på denne rejse. Tag dem ind. Lyt til dem. Lad dem være med til at skabe og være kreative. Og se det nye som en mulighed og som et kæmpe uforløst potentiale!

Horsens Kommune skal være et fantastisk sted at leve – for børnene, for de unge, for os midt imellem og for de ældre.

Vi er kendte for vores tætte fællesskab, hvor vi kærer os om hinanden, hvor vi bidrager og får tingene til at lykkes. Det er sådan et samfund, man gerne vil være en del af, som gør hverdagen lidt lysere og som giver hjertevarme.

Det fællesskab skal vi værne om. Men vi skal også udvikle det. Og vi skal have endnu flere med - for ensomhed er også en udfordring i Horsens Kommune.

Derfor har vi rettet et særligt fokus mod at bekæmpe ensomhed – særligt hos unge og ældre. En indsats, som er iværksat fra kommunalt hold, men som vi alle spiller en vigtig rolle i at få løftet.

For en måned siden satte vi desuden gang i et ambitiøst arbejde med at udarbejde en fællesskabsstrategi. Den skal rumme helt konkrete planer for, hvordan vi udvikler og styrker vores fællesskaber.

Fordi vi ved, at mennesker med stærke netværk og sunde relationer er både sundere og gladere – og nemmere får en uddannelse og et arbejde. Derfor skal vi alle investere i fællesskabet!

Det er der heldigvis allerede mange, der gør. Og dem vil jeg gerne sige stor tak til her i dag. Tak til alle jer, der gennem frivilligt arbejde på plejehjemmet, i foreningerne eller andre steder gør en forskel for andre mennesker.

Ja, tak til alle jer, der gør en ekstra indsats – ikke fordi I får løn for det, men fordi I har store hjerter og gerne vil gøre en forskel!

Noget der i høj grad har bundet os sammen over de senere år, er vores rige kulturliv. Det er blevet en del af vores alles DNA, og noget, der samler alle os, der bor i kommunen.

Man skal ikke befinde sig i Horsens Kommune i mange minutter, før man får øje på et gavlmaleri, et skævt stykke kunst eller en sjov aktivitet. For slet ikke at nævne vores fantastiske FÆNGSLET, der igen i 2018 havde tusindvis af besøgende og samtidig satte gang i en række nye store udviklingsprojekter.

Jeg vil gerne her rose og takke bestyrelsen for Fonden Fængslet for et meget højt ambitionsniveau – og specielt vil jeg sende en tak til medlem af fondsbestyrelsen, Karen Mosbech, for hendes fabelagtige evne til at få de store fonde i tale. Det er nogle meget store millionbeløb, der investeres i den fortsatte udvikling af vores kommunes store kulturelle fyrtårn.
Og så er der jo de store koncerter og events, som stadig buldrer derudaf.

Igen i 2019 kommer der takket være Horsens & Friends store verdensnavne til byen. Og vores nye musikfestival for unge, Wall of Sound, har allerede nu offentliggjort nogle spændende navne til dette års festival.

Tusind tak til alle jer, der er med til at gøre Horsens til en levende og spændende kommune.

Vores idrætsfolk sætter også fortsat kommunen på landkortet. Det gælder ikke mindst i håndbold, basketball og fodbold, hvor der leveres flotte præstationer på højeste niveau. Tak til alle jer for at være fantastiske ambassadører for vores fællesskab.

Som I kan høre, så er vores ambitionsniveau højt – ikke mindst i forhold til vores børn og unge mennesker.

Og takket være et fantastisk samarbejde med erhvervslivet, uddannelserne, foreningerne og de mange frivillige, ja så vi godt på vej.

Men lad mig her til sidst understrege, at det fortsat kræver hårdt arbejde og hårde prioriteringer at forsætte ad det spor, vi har valgt.

Det gælder ikke mindst i byrådet, hvor der i vid udstrækning er opbakning til de store linjer for vores kommunes udvikling, men hvor vi også må træffe de nødvendige beslutninger – ikke mindst i forhold til økonomien, hvor et højt serviceniveau på vores kerneopgaver prioriteres højt.

Jeg vil gerne her sige tak til alle for samarbejdet og for viljen til at finde en fælles retning. Det er mit håb at det også i fremtiden vil være måden, vi gør tingene på. Det vil jeg i hvert fald gøre mit til.

En enkelt lille opfordring til os alle, har jeg dog. Nemlig, at vi skal huske at være begejstrede, når tingene lykkes for os. Jeg ved godt, at Horsens Kommune har været igennem en enorm transformation, og at vi i dag er et helt andet sted, end vi var for 10 år eller 20 år siden.

Men vi glemmer nogle gange at ranke ryggen og tage en æresrunde, for eksempel når nye virksomheder flytter hertil, når det igen lykkes for vores kulturelle frontløbere at sætte Horsens på landkortet med unikke events og koncerter eller når vores idrætsudøvere præsterer topresultater.

Vi skal huske at anerkende og bakke op - også økonomisk - bag de enormt stærke kræfter, der gør Horsens Kommune til et sted fyldt med initiativ og dynamik.

Jeg kan ikke lade være med lige at nævne et enkelt anlægsprojekt, der i 2019 vil blive præsenteret for byrådet – nemlig et realiserbart forslag til, hvordan vi får åen tilbage til byen – og her taler jeg ikke bare om Åboulevarden. 

Der kan blive tale om et kæmpeskridt i forhold til at få realiseret en gammel og meget dyr drøm. Det er selvfølgelig noget, som byrådet skal forholde sig til og også her bliver det et spørgsmål om prioritering af vores ressourcer - ganske som det er med alle de beslutninger, vi træffer.

Så nej, vi er slet ikke i mål med at gøre Horsens Kommune til et endnu mere levende og spændende sted for os alle. Men vi arbejder på det!

Godt nytår.