Horsens Svømmeklub til Vestdanske Kortbanemesterskaber i weekenden

Horsens Svømmeklub til Vestdanske Kortbanemesterskaber i weekenden
28. 10 2016
Horsens Svømmeklub stiller op til Vestdanske Kortbanemesterskaber med et af de største hold

Horsens Svømmeklub deltager i weekenden i Hjørring til Vestdanske kortbanemesterskaber med imponerende 30 svømmere.
 - Vi er i alt beskedenhed et af de største hold til stævnet og dette står i stærk kontrast til de 7 deltagere Horsens Svømmeklub stillede med i slutningen af oktober 2012, siger klubchef Jan Løth Andersen.
 Daniel Steen Andersen, som selv var en af de 7 fra 2012, husker det tydeligt ... ja dengang kunne vi ikke engang stille holdkap for herrerne, nu kan vi stille tre herrer og tre dame holdkapper ... ret vildt. Denne gang stiller jeg op både som svømmer og har også lige ”et bijob” som træner om lørdagen, siger Daniel med et glimt i øjet.
 Niels Liboriussen, som er med som assisterende træner på 1. holdet, siger at det er dejligt at se at det hårde arbejde vi alle i Horsens Svømmeklub yder hver eneste dag, lønner sig. Vi glæder os til weekenden og der er masser af svømmere som skal ud og jagte DM kravtider.
 Josefine Due Christensen, som er en af klubbens virkelig stærke junior svømmere, glæder sig helt vildt til at springe i vandet. Jeg er så klar og synes at min sæsonplan, som Jan og jeg lavede i August er mega god. Det bliver spændende at se hvordan det går også i de løb jeg ikke plejer at svømme.
 Rasmus Udbye, sommerens nordiske junior mester i 200 m fri. Jeg glæder mig til at komme ud og afprøver lidt forskellige ting af, samt at se hvordan formen er lige nu. Vi har i denne sæson trænet ekstremt meget kvalitet og gør helt sikkert ikke tingene ligesom ”alle de andre”...
 Der er ingen tvivl om at de planer vi lavede for lidt over 3 år siden, ikke har været ”så dumme endda” udtaler Jan Løth Andersen, klubchef som også står i spidsen for 1. holdet i Horsens Svømmeklub. Vi har igennem de sidste år opbbygget et ”set-up” som helt sikkert er blandt landets bedste og mest seriøse. Det har vi gjort med få midler og hårdt arbejde, samt en masse dygtige mennesker i Horsens Svømmeklub.

yesGiv Østbirk Avis Østjydsk Avis et like her, så får du nyhederne på Facebook!