Irsk aften i Gedved



Bo Bjerregård og Morten Sørensen leverede en inspirerende og munter optræden til Gedved Kultur- og Medborgerhus åbningsreception i november 2013. Nu er det lykkedes, at få dem til at komme igen til en helt sikkert fornøjelig aften fredag den 31. oktober kl. 19.30.
 Bo Bjerregaard (lead guitar og kor) og Morten Sørensen (sang og guitar) har nu i 8 år dannet makkerskabet i Bjerregaard/Sørensen. De er på hver deres måde en klasse for sig med Mortens sublime stemmes som gjalder som den stiveste skotte over Loch Lomond, samtidig med at Bo får sin guitar til at hvine som en lyshåret ungmø der får smedet sit kyskheds bælte af  en flok vikinger med en kraft og energi, så man ikke tror, at der er en ny morgendag på vej. Bjerregaard/Sørensen forstår at samle det bedste fra folkverdenen sammen med et par fornuftige country-hymner. Det nævnes at Runrig er et orkester B/S er glade for, men også traditionelle irske numre er der plads til i deres repertoire.
 Der er forsalg på musikhus-gedved.dk. Entréen er 80 kr. og 100 kr. i døren. Caféen i Gedved Kultur og Medborgerhus tilbyder ”Shepherds Pie” eller irske burgere fra kl. 18.00.
 Arkivfoto: bogo

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024