Hvis der er noget som kan trække gæster til Østbirk Sognegård, så er det tarteletter. En anden ting som også trækker er når Østbirks egen Jens Glavind kommer og fortæller om sin opvækst i byen.
Grundet Corona-regler og kravet om afstand, var de 45 fremmødte gæster i sognegården, spredt ud i hele huset – i alle lokaler, for at spise tarteletter. Selvom der var lavet flere store gryder med fyld og de sprøde tartelet bunde næsten lå i bjerge, sørgede de fremmødte for at spise op – og lækkert så det også ud.
Efter at havde delt gavekort ud som præmier på en lille quiz som sognepræst Lone Buhl Pedersen havde lavet, kunne man sætte sig til rette i hele konfirmandstuens længde. Heldigvis har sognegården et fint lydanlæg som forstærkede Jens Glavinds stemme så alle kunne høre hans spændende beretning.
Min opvækst i Østbirk
Jens Glavind begyndte med at fortælle at tiden var knap og han havde 71 lysbilleder at vise, samt masser af historier om Østbirkborgere gennem flere generationer. Mange af dem som blev omtalt, sad enten selv i lokalet eller var børn af disse personer.
Jens Glavind begyndte med sin allertidligste barndom i slutningen af 1960’erne og viste fotos fra Østbirk, i en tid hvor tempoet og trafikken var meget anderledes. Det var en tid hvor der endnu ikke var børnehaver i byen og børnene kunne lege, helt uden fare, på Storegade.
Vi fik også en god fortælling om da Jens Glavind som 7 – 8-årig begyndte at ringe solen op og ned, i Østbirk kirkes klokketårn året rundt.
Jens Glavind ville gerne havde haft mere tid til at fortælle om de mange personligheder som har boet i Østbirk gennem de sidste mange generationer, men arrangementet skulle slutte til tiden – så måske er der allerede nu et nyt arrangement i kikkerten indenfor overskuelig fremtid… ja, hvem ved?
Kildall
