Kaffe og kage til alle i SuperBrugserne Østbirk og Gedved

Kaffe og kage til alle i SuperBrugserne Østbirk og Gedved
12. 01 2019
Hvordan siger man pænt tak for et godt år? Man inviterer alle som har lyst ind i SuperBrugsen ved weekenden begyndelse, til gratis kaffe og masser af kage.

Fredag eftermiddag var der masser af biler på p-pladsen foran SuperBrugsen i Østbirk. En del skulle gøre deres indkøb og blev tydeligt overrasket da SuperBrugsens bestyrelse stod indenfor og bød på friskbrygget kaffe og kage i flere variationer. Der var også stillet udskåret frugt frem til dem som hellere ville det.

Det var en fantastisk 2018

Formand for SuperBrugsen Østbirks bestyrelse Per Bonde og bestyrelsen var troppet op for at skænke kaffe og uddele kager, og sagde smilende:
- Vi har haft endnu et godt år i SuperBrugsen, med nye tiltag samt masser af aktiviteter. Vores kunder er trofaste og handler ind lokalt igen og igen. Derfor et dette arrangement vores måde at sige mange tak til kunderne for et fantastisk 2018.

I SuperBrugsen Gedved løb samme arrangement af sideløbende, hvor byen borgere og handlende også blev budt på en kop uventet kaffe med tilhørende kage, på en noget kølig januar eftermiddag.

Kildall

smiley Følg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook