Kagehuset fejrede 8 års fødselsdag med Mario, Luigi og masser af børn

Kagehuset fejrede 8 års fødselsdag med Mario, Luigi og masser af børn
25. 01 2013
Bagermester Henrik Kjær bød traditionen tro på kæmpe chokoladekage til alle. SE OGSÅ FILMEN HERUNDER!

Det strømmede som altid til med børn og voksne i Kagehuset fredag eftermiddag, når bagermester Henrik Kjær byder på kæmpe chokoladekageoverraskelse, cacaomælk og kaffe til alle.
 Således også til den 8. fødselsdag i rækken hvor spændingen hovedsagelig bestod i hvad bagermesteren havde fundet på af motiv til dagens chokoladekageoverraskelse i Hovedgård.
 Mario og Luigi, de kendte computerspilsfigurer, Nintendos officielle maskot, lå i kæmpestørrelse, klar til at blive skåret i hundredevis af kagestykker, da børnene kl. 14,00 strømmede ind i Kagehusets bageri.
 Og køen var lang, helt ud på parkeringspladsen i minusgrader gik køen, men med rutineret ekspertise, tog det ikke lang tid at udskære og servere kagestykkerne til de mange børn, unge mennesker og enkelte voksne, der var mødt op i Kagehuset for at fejre 8 års fødselsdag.
 Inden kl. 15 var køen overskuelig og alle der mødte frem til gratis kage herefter kunne springe køen over, for der var masser af kage og rigeligt til alle helt frem til klokken slog 18.

Sorry, you need to install flash to see this content.