På Østerhåbskolen i Horsens er det ikke noget problem at få forældrene til at engagere sig i skolens arbejde. Faktisk står så mange i kø, at der for nylig blev afholdt kampvalg til skolebestyrelsen. Fem kandidater stillede op, men der var kun plads til tre.
Østerhåbskolen er resultatet af en sammenlægning i 2015 af Hattingskolen og Torstedskolen, og det er første gang i de to skolers historie, at der er afholdt kampvalg.
Selv forklarer skolens leder Charlotte Kærsaa blandt andet den store forældreinteresse med skolens vedholdende fokus på kommunikation og samarbejde:
- Vi arbejder målrettet på at udvikle samarbejdet med forældrene og deres mulighed for at følge med barnets udvikling. Som noget helt nyt i dette skoleår har vi åbne skole-hjemsamtaler, og fra oktober til sommerferien er der hver 3. tirsdag mulighed for at booke en samtale med en lærer eller en pædagog. Vi er som skole også optaget af elevernes trivsel, og hvordan forældrene både kan få mere information i forhold til klassens sociale liv og understøtte det. Derfor har man i Skolebestyrelsen også valgt en model for, hvordan forældrene alle kan tage del i arbejdet omkring klassens trivsel. Næste skoleår vil alle forældre få introduceret ”Forældrehjulet”, som en ramme for deres samarbejde. Derudover arbejder vi med at prioritere flere forældremøder, så vi løbende kan være i dialog med forældrene omkring klassens trivsel og ikke først mødes, når der er bål og brand, fortæller Charlotte Kærsaa.
Hun tilføjer, at arbejdet med at få forældrene på banen generelt efterspørger mere information omkring deres eget barns trivsel og klassens.
- Det ved vi fra en kortlægningsundersøgelse foretaget i efteråret. Forældrene er generelt godt tilfredse med samarbejdet med skolen og informationsniveauet, men der er plads til udvikling på området omkring information om og inddragelse i arbejdet med klassens trivsel. Forældrene svarer også, at det kan være meget svært at løse konflikter indbyrdes med hinanden, så det håber skolebestyrelsen også, at et systematisk samarbejde omkring forældrehjulet blandt andet kan være med til at løsne op for.
Skolebestyrelsen holder også temamøder om f.eks. profilfag i udskolingen, og lederen af skolens Lærings- og Trivselscenter har holdt oplæg om arbejdet med inklusion og de gode børnefællesskaber.
Rikke Holm Sennels er mor til tre børn i 0., 5. og 8. klasse og har været medlem af skolebestyrelsen i to perioder. Hun mener, at det giver god mening at være med, for det betyder, at man får kendskab til de andre forældre og ikke mindst til de andre børn.
- Skolebestyrelsesarbejdet handler ikke kun om ens eget barn. Det handler om fællesskabet, hvilket giver et helikopterperspektiv på tingene. Samtidig er det min erfaring, at jo flere forældre, der engagerer sig i skolens arbejde, jo bedre er fællesskabet både blandt forældre og elever.
Pernille Astrup valgte denne gang ikke at genopstille til skolebestyrelsen, men hun har været medlem i mange år - heraf en del som formand. Hun er mor til tre tidligere elever og en nuværende, der går i 2. klasse. For hende er skolebestyrelsesarbejdet også lig med indflydelse, da det giver forældrene en direkte kontakt til ledelsen.
Dog oplever hun, at mange ting har ændret sig, siden hun selv startede:
- Der er sket et stort skred i børnenes læring, og det kan man blandt andet mærke konsekvenserne af på forældremøderne, hvor fokus mere er på trivsel og kommunikation end på læringsplaner. Kravene til, hvad eleverne skal lære, og hvornår de skal lære det, har ændret sig. I dag har de allerede lært at læse, når de begynder i 1. klasse. Som sådan er de fleste forældre fuldt ud trygge ved, at deres børn lærer dét, de skal, men trives de også, og får de i tilstrækkelig grad lov til at være børn? Forældrene kan være med til at sikre et bekræftende svar på disse spørgsmål ved at engagere sig i skolebestyrelsens arbejde.
Skolebestyrelsen består ud over forældrerepræsentanter af repræsentanter fra skoleledelsen, medarbejdere og elever.
