Kirken og Byfesten

Kirken og Byfesten
12. 05 2018
Engleværksted på Forbrugermessen

I 2014 holdt Ørridslev og Vedslet kirker for første gang gudstjeneste i Byfestteltet under Byfesten i Hovedgård.
 I 2014 blev Byfesten afholdt i Kristi Himmelfartsferien, så Kristi Himmelfartsdag 2014 sendte vi Jesus til himmels i en sky af balloner, siger sognepræst Anne Marie Vrang Poulsen.
 - Siden er det blevet en tradition, at vi holder gudstjeneste ved Byfesten lørdag formiddag kl. 9.30. Og inden gudstjenesten er menighedsrådene vært ved kaffe og rundstykker fra kl. 9.00. Sådan bliver det også i år.
 Ved gudstjenesten den 2. juni medvirker Cantando-koret, og vil hovedsageligt synge nyere, rytmiske salmer, så alle kan swinge og synge med.
 Ved Forbrugermessen torsdag den 31. maj om aftenen stiller Kirkerne også op.
 - Vi vil nemlig gerne understrege, at vi er en del af lokalsamfundet.
 - Vi vil fortælle om filmformiddage, juniorkonfirmander, babysalmesang, dåbstræf og strikkecafé. Og så vil vi oprette et ”Engleværksted”, hvor alle er velkomne til at lave engle af gamle salmebøger. Vi ses i Teltet, siger Anne Marie Vrang Poulsen.

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!