Kjørmesgilde på Skovly med sang og musik

Ved kyndelmisse afholdtes kjørmesgilder, sammenskudsgilder med kraftig suppe, pandekager med øl og brændevin eller stuvet hvidkål med flæsk og pølse. (Arkivfoto)
Ved kyndelmisse afholdtes kjørmesgilder, sammenskudsgilder med kraftig suppe, pandekager med øl og brændevin eller stuvet hvidkål med flæsk og pølse. (Arkivfoto)
Kjørmesgilde på Skovly med sang og musik
17. 01 2020
Hovedgård Pensionistforening afholder Kjørmesgilde på Skovly tirsdag 4. februar klokken 13, hvor der serveres tre retters menu, kaffe med småkager og det hele er ledsaget af Christian Østergaard som underholder med sang og musik, som vanligt.

I år afholder man som noget nyt Kjørmesgilde på Skovly i Hovedgård men ellers er alt som det plejer at være.

Traditionen med Kjørmesgilde eller Kjørmes Knud er en gammel kristen helligdag 2. februar der også er kendt som kyndelmisse eller Mariæ renselsesdag. Kyndelmisse var en fordanskning af de latinske ord for lysmesse. Et andet ord var kermesse og heraf kom kørmesse og kjørmes. Det er den dag, halvdelen af vinteren er gået, hvilket også ligger til grund for vendingen om at, kyndelmisse slår sin knude.

Med helligdagsreformen af 1770 blev kyndelmisse afskaffet sammen med 10 andre helligdage som 3. juledag, 3. påskedag, Sankt Hans Dag og Vor Frue Dag. Selv om kyndelmisse i over 200 år ikke har haft status som helligdag, er der en tendens til, at kirker markerer dagen med særlige lysgudstjenester og dåb af kommende konfirmander. Ved kyndelmisse afholdtes kjørmesgilder, sammenskudsgilder med kraftig suppe, pandekager med øl og brændevin eller stuvet hvidkål med flæsk og pølse.

Om menuen på Skovly består af suppe, øl og brændevin er vi på redaktionen ikke bekendt med – men mød op og find ud af det.