Klimaændringer?

Klimaændringer?
09. 10 2019
Klimaændringer er uden tvivl et af de største natur- og miljøproblemer, vi har i dag. Hvorfor er der så megen uenighed herom blandt forskere, politikere og befolkning, for som nogle siger, så har klimaet jo altid ændret sig?

Hvordan og hvorfor har jordens klima ændret sig gennem tiderne? Hvordan undersøger man det? Hvad er årsagerne til den nuværende globale opvarmning, og hvilke konsekvenser kan den få for vores planet? Hvad kan vi som enkeltpersoner og samfund gøre for at undgå uønskede klimaændringer?

Uwe Lindholdt, som er biolog og kemiker og arbejder i Danmarks Naturfredningsforenings klimanetværk, vil prøve at give svar på disse spørgsmål, når han besøger Østbirk Bibliotek mandag den 28. oktober. Foredraget starter kl. 19 og der er billetter online og på kommunens biblioteker.