Kom og se hvad der bliver af dit affald



(Pressefoto)

I tre år har horsensianerne skulle affaldssortere efter den nye affaldsordning, og det har givet flotte resultater. Man er nemlig blevet bedre til at bruge ressourcerne i affaldet, og det kan ses i kommunens genanvendelsesprocent, som er oppe på 49%. Det vil sige, at 49% af al det køkkenaffald, som bliver indsamlet i dag, bliver genanvendt. Før den nye affaldsordning trådte i kraft, var genanvendelsesprocenten kun på 18 %.

- På affaldsområdet har vi rykket os rigtigt meget, og det skal fejres, synes vi. Derfor inviterer vi alle interesserede til at komme ned til en snak om affaldssortering og til vores omlastehal for at se kartoffelskræller og juiceflasker inden de sendes videre til genanvendelse. Det synes mange er spændende, siger Marie Lindberg Tefre, afdelingsleder for Affald og Genbrug.

En tradition er ved at blive skabt

Sidste år holdte Horsens Kommune et lignende arrangement, hvor flere hundrede mennesker besøgte omlastehallen.

- Der kom rigtig mange mennesker sidste år, og det var tydeligt for os, at genanvendelse og affaldssortering er noget, der interesserer borgerne. Derfor tvivlede vi ikke et sekund på, at vi også skulle holde åbent hus i år. Måske er vi endda ved at skabe en tradition, siger Marie Lindberg Tefre.

Åbent hus-arrangementet er på fredag den 5. oktober fra kl. 14:00-17:00 på Endelavevej 13b. Der vil være hyppige rundvisninger af omlastehallen, mulighed for at snakke med en medarbejder om affaldssortering samt kaffe og kage til de fremmødte.

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024