LA: ”Trafikmilliard” er højere skat for danskerne

LA: ”Trafikmilliard” er højere skat for danskerne
29. 02 2012

Liberal Alliances skatteordfører, Ole Birk Olesen, er dybt skuffet over, at Dansk Folkeparti tilsyneladende er på vej til at indgå forlig med regeringen og Enhedslisten om udmøntningen af den såkaldte ”trafikmilliard”.

Den dækker nemlig blot over endnu skattebyrde på de danske bilister, som i forvejen betaler verdens højeste bilafgifter.

”Regeringen og Dansk Folkeparti kan kalde det, hvad de vil – men det er og bliver øgede skatter. Og det er penge, som ikke engang kommer bilisterne til gavn, men som blot kastes ind i moradset af offentligt overforbrug,” siger Ole Birk Olesen og fortsætter:

”Det er i forvejen grotesk, at vi i Danmark skal betale for tre biler, hver gang vi køber én. Det betyder, at vores biler i gennemsnit er ældre, mindre sikre og mere forurenende end bilerne i vores nabolande – f.eks. Sverige, hvor registreringsafgiften er et rundt nul.”