Lageret som endte som succes-butik



Da butikken blev indviet, var der enorm tilstrømning af kunder og lokale, der ville fejre den nye genbrugsbutik. Interessen er siden vokset.

Den skulle bl.a. have været markeret med halv pris – og pristilbuddet skal kunderne ikke snydes for. Så i denne uge er der sat minus 50% på alle varer i butikken.

Tvingstrup-butikkens historie er i øvrigt lidt en Den-grimme-ælling-historie:

Røde Kors-afdelingen var i 2014-15 på jagt efter et lagerlokale. Det faldt man i den nedlagte brugsforening i Tvingstrup, og straks var lokale ildsjæle klar til også at åbne stedet som butik. Det skete også, men forventningerne var ikke store, viser de opstillede budgetter, for Tvingstrup var just ikke kendt som en stor handelsby.

Men hvert år siden er de pessimistiske forventninger gjort til skamme, og den lokale butik bliver i dag besøgt af kunder fra hele Østjylland, og lokalt er der fortsat en imponerende stor opbakning, både hvad angår donationer og frivillige, der trækker et stort læs.

Økonomisk er Tvingstrup-butikken også en succes, og den er i dag et solidt grundlag for de voksende sociale aktiviteter, Røde Kors Horsens Nord har sat i gang i sit område, som er de tidligere Gedved og Brædstrup Kommuner samt Lund- og Egebjerg-områderne.

Siden åbningen for nu 5½ år siden er der løbende investeret i forbedringer i butikken, og senest har facaden fået en ansigtsløftning. Den har butikken fået megen anerkendelse for af forbipasserende, hvilket igen viser, at butikkens ve og vel følges tæt af lokalbefolkningen.

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024