Lamphueng og Sepehr fik priser fra Sprogcenter Midt



- Man skal gøre noget for at hjælpe andre – så kommer der altid noget godt tilbage.
 Sådan siger 24-årige Sepehr Habibzadeh, der stammer fra Iran. Fredag var han en af de ca. 100 udenlandske studerende, som modtog eksamensbevis, da Sprogcenter Midt i Horsens holdt translokation på Ceres Centret.
 Samtidig modtog Sepehr Habibzadeh en af de to sprogcenter-priser. Begrundelsen er, at han altid stiller op for fællesskabet, han netværker, han studerer hårdt – op til 40 lektioner om ugen! – og har desuden engageret sig i masser af frivillige netværk; bl.a. et mentornetværk under Skanderborg Kommune samt ung-til-ung-gruppen under Dansk Flygtningehjælp.
 Desuden er han ungekonsulent på et projekt, hvor han hjælper andre unge med at bruge nemID, digital borger service og e-boks.
 Sepher skal nu i gang med en HF i Horsens. Målet på lidt længere sigt er at læse fysik på universitetet.
 Den anden pris gik til Lamphueng Frederiksen, som stammer fra Thailand og som ikke har nogen skolegang bag sig. Hele vejen igennem har arbejdet hårdt for at få sin uddannelse, samtidig med at hun har passet et job ved siden af.
 Det har ikke påvirket hendes indsats, men hun har kørt på med krum hals og et højt og smittende humør – parallelt med at hun har haft eget firma
 De mange studerende har alle bestået prøverne på Danskuddannelse 1, 2 eller 3.
 Festtalen blev denne gang holdt af 2. viceborgmester Lone Ørsted, og en af sprogcentrets studerende, Peyman, stod for et fint, musikalsk indslag.

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024